Kære veninde.
Rigtig mange tak for dit brev. At du skriver herind med bekymringer om din veninde fortæller mig, at du er en rigtig god veninde. Dine bekymringer er rigtige. Din veninde har brug for hjælp fra nogle voksne, så hun kan få det bedre hjemme.
Du skriver, at hendes far drikker og har voldelige tendenser. Er voldelige tendenser mon, at han slår? At være barn i en familie hvor der bliver drukket og der er vold, er ikke i orden. Og med handicappede søskende så lyder det til, at der er meget at se til, hjemme hos din veninde. En familie med disse udfordringer kan få hjælp af kommunen. Man kan faktisk ringe til sin kommune, helt anonymt, og bede om råd og vejledning. Man har nemlig ret til at have det godt der hjemme. Så derfor kan ens kommune hjælpe en. Kunne dette måske være noget du kunne fortælle din veninde?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hvor din venindes mor er henne. Nogen gange kan det nemlig hjælpe, at man snakker med den forældre man har det godt med. Det kræver selvfølgelig mod. Og det kan være en idé, at man skriver det ned man gerne vil sige, og så spørge sin forælder om de har mulighed for at snakke med en, da man har noget man har brug for at få sagt.
Jeg vil også foreslå hende, at hun ringer til sin kommune og beder om råd. Det er også muligt at ringe ind til børnetelefonen på 116 111. Vi vil også kunne hjælpe både med råd og vejledning. Men også med en bisidder, hvis man skal til møde med kommunen.
Jeg har her skrevet nogle ting du kan råde din veninde til at gøre. Og det er også noget du kan hjælpe din veninde med at gøre. Du skal dog huske på, at det er ikke et ansvar du skal have på dig. Det bedste du kan gøre er, at støtte hende og være der for hende når hun har det svært. Det er op til din veninde, at få det sagt og søge den hjælp hun har brug for.
Du har de bedste intentioner for din veninde. Men husk at passe på dig selv. Det er ikke altid, at dem man ønsker at hjælpe, er klar til at man hjælper. Så du må ikke blive skuffet, hvis din veninde ikke er klar til, at ændre sin situation lige med det samme. Det kan godt tage lidt tid.
Din veninde kan også tage fat i fx hendes klasselærer og fortælle om hvordan det er derhjemme. Læreren vil også kunne hjælpe hende, både med at kontakte kommunen, men også med at få talt med forældrene.
Du må endelig hilse din veninde mange gange. Hun har taget første skridt, ved at lade dig skrive til vores Brevkasse.
Mange hilsner fra
BørneTelefonen
