Min mor

Kære 15-årige pige

Tak for dit rørende brev om din sorg og dit savn af din dejlige, kloge og kærlige mor. Hvor har du været heldig at få så meget kærlighed med dig i livet.

Jo stærkere bånd man har sammen, desto større kan sorgen være. Og i dit brev kan jeg se, at du og din mors bånd er utrolig stærkt.

Sorg og savn kan nogle gange føles meget voldsomt. Men måske kan du også mærke, at du på en måde går ind og ud af sorgen – den er ikke lige stærk altid? 

Samtidig kan du måske også mærke, at sorgen ikke bare er noget forfærdeligt? Den er også et rum, hvor du gennem minderne er sammen med din mor på en stærk og levende måde.

Sorg bliver for de fleste mennesker en følelse, de lever med – som dukker op med mellemrum - og som kan være ok, selvom den også er smertefuld, fordi dét er i sorgen, vi mærker dem, vi savner. For nogle mennesker er det hjælpsomt og godt at forestille sig, at den døde ind i mellem er ved deres side, for at trøste, tale eller lytte til, hvad man siger til dem. Har du mon forestillet dig, at din mor besøger dig, når du har det allersværest?

Gråd er en del af sorgen, og man kan sagtens have behov for at græde hele resten af sit liv, når man tænker på den døde. I starten græder man måske hver dag, senere bliver det sjældnere. Men der kan komme perioder, hvor du græder rigtig meget igen, fordi der sker ting i dit liv, som får dig til at savne din mor ekstra meget. Men gråden er en hjælp, og det er sundt for dig at græde. Gråden får dig nemlig til at slappe af og mindsker din uro. 

Når man er så ung som du og dine søskende, så har man ofte brug for støtte til at klare fortvivlelsen og forvirringen over så pludseligt at skulle klare livet uden ens mor. Måske skal du også have lidt støttet til at genopbygge det teenageliv som nok har stået på pause, siden din mor blev syg. Giver det mening for dig?

Jeg vil derfor anbefale dig at tale med en god lærer. Alle skoler skal nemlig have en handleplan for, hvordan de hjælper børn, der mister en forældre. Din lærer vil kunne fortælle dig, hvordan lærerne kan hjælpe dig og dine søskende lige nu.

Jeg vil også anbefale dig at kontakte organisationen Børn Unge & Sorg. Læs om den her: http://www.bornungesorg.dk/oversigt-over-tilbud/

Her kan alle under 25 år, hvis far eller mor er alvorligt syg eller død, få gratis hjælp. Ikke alle har brug for psykologhjælp, men det tilbyder de faktisk. Det kan være svært selv at vide, præcis hvilken slags hjælp, man har brug for. Du kan måske starte med at ringe til dem på 70 209 903, og du behøver ikke fortælle, hvem du er. Hvis du ringer vil du tale med en ung frivillig, der kender til mange af de tanker, bekymringer og spørgsmål, man ofte går med, når man har mistet. De har nemlig selv været igennem det, så de ved, hvad du taler om.

Børn, Unge & Sorg vil også kunne hjælpe resten af din familie. Hele din familie er jo ramt af tabet, og I skal finde en vej til at bygge en ny dagligdag op igen. Det lyder som om, at din ene lillebror også har stort brug for støtte. Og det lyder som om, din far også kæmper med sorgen og ønsker for jer børn, at I får det godt igen. Måske er det derfor, han siger, at man ikke kan græde hele sit liv?

Det er dog sådan, at sorg ikke er noget, man kommer over. Man glemmer jo ikke den døde. Og derfor vil man altid kunne mærke savnet – nogle gange stærkt, andre gange mindre. Når man mister handler det derfor ikke om at stoppe med at sørge, men om at lære at leve med sorgen. Børn, Unge & Sorg rådgiver derfor også forældre om, hvordan de støtter deres børn til det. Derfor kunne din far måske også have gavn af, at du kontakter dem. Du kan også vise ham dit brev og mit svar?

Jeg ønsker for dig, at du og hele familien får noget hjælp, så I kan leve livet med minderne om din mor. Hun er jo stadig din mor, selvom hun er død. På den måde forsvinder hun aldring. 

Husk, du må altid gerne må skrive eller ringe til os igen. 

Kærligst, BørneTelefonen