Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min lillebror er voldig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Hvor kan jeg godt forstå, at det kan være svært at være dig, når du oplever, at din lillebror er voldelig over for dig. Og ligesom du skriver, er det noget som kan gøre en rigtig bange.

Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at alle børn skal have det godt og føle sig trygge derhjemme. Ingen børn skal være bange i sit eget hjem. Det er dine forældres ansvar at passe godt på dig. Så jeg kan godt forstå, at det går dig på, når du føler, at din mor ikke forstår, hvordan du har det, når du prøver at sige det til hende. Det er nemlig ikke rart, når man føler, at ens forældre ikke lytter og hjælper, når man beder om det.

Jeg vil alligevel foreslå dig, at du tager en snak med din mor igen, hvor du fortæller hende, at du faktisk er bange for din lillebror pga. hans voldelighed. Nogle gange er det faktisk sådan, at forældre ikke helt forstår, at man mener noget alvorligt første gang, man har forsøgt at snakke med dem. Mon det også kunne gælde for dig mor?

Er der et tidspunkt i løbet af ugen, hvor du har en hyggelig stund med din mor? Jeg spørger fordi, at jeg vil foreslå dig, at du snakker med din mor og fortæller hende, hvordan du har det med din lillebror, og hvad det gør ved dig, at han er voldelig. Det kan nogle gange være nemmere, hvis man gør det på et tidspunkt, hvor man hygger sig. Kunne du mon have lyst til det?

Jeg ved fra mange børn, at det kan være svært at få startet sådan en samtale med sin mor. Jeg ved ikke, om du også synes det? En måde du kan gøre det på, er at vise hende dette brev og måske mit svar. Du beskriver nemlig så fint, hvordan det er at være dig lige nu. Du kan også vælge at skrive et nyt brev, hvis du hellere vil det. Du kan hente lidt inspiration til det

Hvis du ikke har lyst til at snakke med din mor om det, er det selvfølgelig helt okay. Er der mon en anden voksen, som du er tryg ved, du kunne have lyst til at snakke med? Det kunne eksempelvis være en sød moster, bedsteforældre eller lærer. Så kunne denne voksen måske også hjælpe dig med at få snakket og fortalt din mor, hvordan du har det. Kunne det være en mulighed for dig?

Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på 116111, hvis du har brug for at snakke videre med en rådgiver. Måske kan du fortælle dem lidt mere om, hvordan du har det. Så kunne i sammen finde en løsning. Kunne du have mod på det?

Til sidst vil jeg foreslå dig at kigge nærmere her:https://bornetelefonen.dk/vold-i-familien/

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd til noget. Jeg tror på, at du kan finde modet til at snakke og fortælle din mor om, hvordan det er at være dig, når de lillebror er voldelig. Jeg ønsker dig alt det bedste.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat