Brev

Jeg kan ikke tilgive

Kære BB

Jeg er lige kommet ud af en mindre spiseforstyrrelse og mangler kun de sidste kilo for min bedste og sundeste vægt. Selvom lægerne erklærede mig anorektisk, var min spiseforstyrrelse helt klart en mindre en af slagsen, og derfor kunne jeg også komme forholdsvis hurtigt ud af de forstyrrede tanker igen.

Jeg var også meget glad, indtil vi sidste uge fejrede min søsters fødselsdag med familien, og jeg under frokosten fandt ud af, at min mor og far havde fortalt hele familien om min spiseforstyrrelse. Om aftenen, da gæsterne var gået, kunne jeg ikke holde det ud længere, og det førte til et skænderi.

Jeg vidste, at min mor allerede havde sagt det til mine bedsteforældre(og det var jeg også blevet meget sur over, men havde til sidst accepteret det, fordi jeg godt kunne forstå, at hun havde brug for en at snakke med). Jeg blev meget vred på mine forældre igen. Problemet er, at denne gang kan jeg ikke acceptere det.

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg vil holde det privat, men jeg føler mig bare ikke klar. Jeg vil ikke have folks medlidende blikke og forsigtige kommentarer. Jeg hader, at folk måske ser mig anderledes nu, og at vi ikke bare kan glemme den periode af mit liv og fokusere på fremtiden. For nu ved de det, og der kommer til at gå lang tid, før de glemmer det. Jeg orker bare ikke, at skulle ”bevise” over for folk, at jeg altså ikke er syg i hovedet længere.

Den næste dag fandt jeg ud af, at min søster havde fortalt det til hendes venner og veninder.

Det gør virkelig ondt, at de ikke lytter til mig, når jeg siger, at jeg ikke er klar. Den her uge har bare været fuldstændig nedad bakke. Jeg er begyndt på ting igen, som jeg troede, jeg var ovre, og jeg har endda haft selvmordstanker. Jeg har været sur og tvær og ked af det, og mine forældre og søster bliver ved med at fortælle mig, at jeg overreagerer og at det bare er min spiseforstyrrelse.

Måske har de ret. Men jeg ved bare, at jeg føler mig krænket og flov og alene. Og det kan jeg ikke tilgive dem. Hvad skal jeg gøre?

mvh. mig

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14-årige pige

Tusind tak for dit kloge brev. Du har været igennem en sygdom, som ikke bare forstyrrer kroppen, men lige så meget tankerne, som du selv skriver. Det er dejligt at læse, at du har vundet over anoreksien, og er glad igen. Til lykke med det. Du er nu så langt fra at være ”syg i hovedet”, som man kan komme. For du kan i dén grad tænke klart og mærke dig selv, og meget præcist beskrive dine tanker og følelser.

Jeg kan godt forstå dig, når du fortæller, at du føler dig krænket, flov og alene. Du blev jo meget sur, da du fandt ud af, at dine bedsteforældre vidste besked, så jeg tænker, at du må have troet, at dine forældre var helt klar over, at det ikke var dit behov at skulle dele din sygdom med nogle andre nu. Jeg forstår, at du bliver sur og ked af det over, at de deler din sygdom med alle.

Nu vil jeg give dig en positiv vinkel på denne sidste uge (hvor du har følt det gik ned ad bakke), som jeg fornemmer, du ikke selv har set endnu:

Når du bliver sur og tvær, og føler dig krænket, så har du fat i noget vrede. Vrede er en følelse, som søde unge piger tit undertrykker. Når nogen eller noget går ind over den søde piges grænser, så bliver hun ikke gal, råber og skriger, men vender sin vrede indad, og bliver mut og trist.

Det er en langt sundere reaktion at blive "godt gammeldags vred" engang imellem (når der er en grund til det), og få sagt ”Hér går min grænse!”. Måske synes du, at jeg er på helt galt spor her, men jeg tænker:
Det er positivt, at du kan mærke vrede, og at det gør ondt ikke at blive lyttet til. For så er du i kontakt med dine følelser. Selvom det er ubehageligt, så er dét altså tegn på, at du er psykisk sund. Jeg synes ikke, at du overreagerer - du reagerer bare.

Du og din familie har været påvirket af anoreksien, men I har måske ikke den samme oplevelse af den. Jeres behov for hvad der nu skal ske, er åbenlyst ikke helt ens. Du lyttede på din mor og accepterede, at hun havde brug for at kunne snakke med sine forældre om dig. Det er en super god model for, hvordan I kan komme videre: Lyt til hinanden.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du og dine forældre og søster meget snart får sat jer sammen og talt denne konflikt igennem. Tror du ikke, det vil kunne lade sig gøre at få lavet et familiemøde?
Jeg tænker også på, om du mon også har en god veninde du kan snakke med? Det hjælper næsten altid på triste tanker at få lettet sit hjerte til en god ven. Du må ikke gå alene rundt med tanker om selvmord.
Har du brug for at snakke eller få flere råd om din situation, så kan du altid ringe eller chatte med os. Pas rigtig godt på dig selv.
De kærligste hilsner, BørneTelefonen

Skole og angst

Social angst og skole

Flere breve om Selvmordstanker

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Læs mere her

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Jeg kan ikke tilgive

Børnetelefonen

Skole og angst

Social angst og skole

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Giftlinjen

Headspace

Trin for trin Byg et brev

Ring

SMS

Ring