Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg hader min mor når hun er med sin ven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære KTak for dit brev, hvor du skriver om det der er sket mellem din mor og dig, og spørger om du mon skal i terapi fordi det accelerere for dig. Det er helt ok, at dit brev er langt, så forstår jeg bedre hvad der er sket.Jeg ved ikke om du har brug for terapi. Det lyder til, at du er meget vred og frustreret over det der er sket mellem din mor og dig, og med L. At du lige nu ikke helt ved hvad du skal gøre – for vreden og frustration fylder vist rigtigt meget, og måske er du også usikker og bange for at dit forhold til mor er mere forandret end du kan overskue lige nu? Mon, det er sådan du føler det?I de perioder hvor det er ting og følelser som er svære at overskue, kan det hjælpe meget at få skrevet en slags dagbog med tanker følelser og ønsker til det der skal ændres for at det bliver godt og måske hvordan det kan blive det. Altså, at skrive både det der er svært lige nu, men også det som er ok, godt og fantastisk – så ikke det hele foregår i tankerne og fylder op. Mon, du kan bruge det – til at læsse af og skabe overblik? I hvert fald, så synes jeg, at din mor og du skal få talt sammen om det der er sket, og om hvordan I begge har det og ønsker at få det sammen igen. Hvis du er vred, frustreret og ked af det på samme tid, så kan det være svært at sætte ord på og ofte bliver man rasende i stedet. I brevet beskriver du meget fint hele forløbet, men næsten intet om dine følelser – mon det er der er svært? Måske, kan du begynde med at fortælle din mor hvordan du har det, om dine følelser, der er sket og alt det som får det til accelerer. Prøv at fokusere på hvad du følte og føler, fx at du var glad for L fordi din mor fik nogen at tale med, usikker på hvordan det blev mellem din mor og dig – det kan være mistillid, bange for at miste din mor til L, jalousi, ønsker det var din egen far i stedet for L eller hvad du nu føler? Mon, det vil være muligt for jer?Jeg tror det vil være godt, hvis I aftaler hvordan I taler sammen. I kan fx begynde med at du fortæller i fem minutter, uden at blive afbrudt, og derefter fortæller din mor i fem minutter uden at du afbryder? Det kan hjælpe til, at I ikke skændes, men lytter til hinanden. I kan ikke lave om på det der er sket, men I kan tale om hvordan I har det med det, og hvordan fremtiden kan komme til at se ud. Når I er klar, så tror jeg det vil være godt at I også taler med L – brug samme måde, så det ikke accelerer for nogen af jer. Mon, det er muligt, måske ikke i første forsøg – men så i næste? Jeg tror det vil hjælpe jer alle tre, og for dig tror jeg, det vil betyde mere ro – vreden, hadet, mistilliden og usikkerhed vil forhåbentligt dæmpe sig – så der bliver plads til glæde og positive tanker.Som jeg ser det, er der mange ting og især følelser blandet ind, som er almindelige når singleforældre får sig en ven/kæreste og alle skal lære hinanden at kende, blive trygge og få tillid til hinanden. Havde nogen af jer kunne forudse hvad der kom til at ske, så havde I nok gjort det hele anderledes – mon ikke? Som du beskriver reaktionerne, så lyder det til, at din mor og dig skulle have talt sammen under forholdets udvikling – det tror jeg ku’ ha gjort en forskel for jer begge, og L også. Men, især så du havde været mere tryg, og måske mindre usikker på om din mor og dig stadig havde hinanden, selvom L blev din mors ven.

Så det er vist tid til I taler sammen – og så kan det godt være, at du har brug for at tale med en anden, en lærer, psykolog eller bruge den gratis anonyme rådgivning for børn og unge i din kommune, der er også en for familier som har brug for at tale med en om vanskeligheder i familien? Du kan læse mere om det på din kommunes hjemmeside. Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på chatten og få talt med en rådgiver, vi sidder klar til at lytte og hjælpe. Din mor har også mulighed for at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57, så hun kan hun tale med en rådgiver om det der er sket, og hvad vi kan råde hende til. Det tror jeg vil hjælpe jer begge?De bedste ønsker for jerBørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat