Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er meget ked af det her er hvorfor:

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du virker som en pige, der tager meget ansvar for de mennesker, der er omkring dig. Og det er rigtig flot, at du bekymrer dig for din mor og at du gerne vil passe på hende. Det giver mig et billede af en pige, der elsker sin mor, og som også tænker meget over ting.

Men jeg kommer også til at tænke, at det ansvar du måske føler overfor hende fylder lidt for meget, især fordi det ikke kun handler om de ting, du selv kan gøre noget ved.

Derfor bliver det måske et alt for stort ansvar, som vejer lidt for tungt på dine skuldre og det er måske slet ikke noget, din mor heller har lyst til, at du skal føle. Jeg ved ikke, hvad du tænker om det?

Jeg kan godt forstå, at du blev forskrækket, da du fandt renseproduktet til sex-legetøj i din fars skuffe på badeværelset.

Det er meget almindeligt, at det kan føles grænseoverskridende og ubehageligt, når man bliver konfronteret med sine forældres privatliv. Især når det også omhandler sex og porno. Og jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret og ked af det.

Og jeg forstår også, hvis du har svært ved faktisk at pakke oplevelsen væk. Det er sjældent simpelt at gøre uden hjælp fra andre.

Derfor er det også bare rigtig dejligt, at du og din mor er så tætte. Og det er også flot, at, at du før har snakket med din mor om dine tanker, bekymringer og følelser. Og at du tænker, du igen vil snakke med hende om denne her situation. Du virker på den måde også til at tage ansvar for dig selv på en god måde. Også med hensyn til dengang, hvor du ikke længere kunne lide, at din far kommenterede og rørte ved din numse.

Der sker rigtig meget med både ens krop og tanker, når man kommer i den alder, hvor du er nu. Det er derfor meget almindeligt, at flere ting føles anderledes og måske også mere usikkert. Og det er vigtigt, at vi får sagt fra, når vores grænser overskrides. Det virker du til at være god til.

Med hensyn til, at dine bekymringer ift. din fars mulige sex-legetøj, så håber jeg, at du med hjælp fra din mor måske kan forsøge ikke at lade det påvirke dit forhold til ham.

Det er faktisk almindeligt, at voksne mennesker en gang imellem ser porno og at de har sex-legetøj. Det her sex-legetøj, som din far eller begge dine forældre muligvis har sammen behøver ikke at være en dukke, eller andet i den stil. Der findes meget forskellige slags sex-legetøj til voksne. Men det er ofte noget mange mennesker holder privat, enten helt for sig selv eller i deres parforhold.

Og det er i hvert fald helt sikkert ikke noget, der skal deles mellem børn og voksne. Derfor forestiller jeg mig, at din far ikke var klar over, at du kunne risikere at finde renseproduktet.

Når du vælger at snakke med din mor, kan du måske foreslå hende, at de begge gemmer den her side af deres privatliv lidt bedre, så du ikke bliver ved med at opdage den og skulle forholde dig til alt det her, som du ikke har lyst til at tænke på.

Her til sidst, vil jeg også gerne fortælle dig, at det slet ikke er så ualmindeligt at have det svært med en af sine forældre i perioder. Mange andre unge oplever, at deres forhold til en af deres forældre, bliver svært i perioder, hvor der måske sker mange ændringer. Men det har ofte en naturlig udvikling, og det bliver som regel bedre jo ældre, man bliver.

Du har vist en styrke ved at skrive herind. Den styrke håber jeg, at du kan finde frem igen. Jeg håber, den kan give dig mod til igen at fortælle din mor om dine usikkerheder og bekymringer og måske kan det ændre ved dit forhold din far.

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen ved også at ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen på: 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat