Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler at jeg ikke passer ind nogen steder – Selvmords tanker

Hej brevkasse.

Jeg er en dreng på 17 år og jeg bor i en plejefamilie. Det startede helt tilbage i 7.Klasse hvor jeg stadig boede hos min biologiske mor (mor og far skilt siden tidlig alder). Jeg magtede ikke at lave lektier og tage i skole, jeg følte at jeg ikke havde lyst til at være sammen med nogen. Det skal siges at min mor er meget striks på hvad skole angår, hun er opvokset i et striks hjem.

Vi havde vores skænderier fordi jeg ikke tog i skole. Det hele endte så med at efter omkring 15 måneders fravær fra skolen, fik min far forældremyndigheden og jeg blev sat i plejefamilien som jeg er i nu.

Nu har jeg boet lidt over 3 år i denne plejefamilie, min far gik bort i sommerferien, det tager selvfølgelig også på mig. Min mor søgte så forældremyndigheden tilbage, men det gjorde min onkel også.

Min onkel fik for nyligt forældremyndigheden. Min mor blev knust og vred. Jeg var selfølgelig til en samtale med statsforvaltningen og jeg talte til hendes fordel. Selvom vi har haft vores skænderier, elsker jeg min mor inderligt og oprindeligt.

Som sagt har jeg haft selvmords tanker siden 7.Klasse, jeg føler ikke jeg passer ind nogle steder og jeg har det dårligt med mig selv. Jeg går i skole hver eneste dag med et falsk smil på, fortæller alle jeg har det godt. Jeg føler ikke nogen skal høre på mine problemer.

Med det sagt, har jeg dog snakket med en masse “kloge hoveder”. Lige fra skole psykologer til socialrådgivere. Lad os bare sige at jeg synes de kan gå ud over en stejl klippe. Jeg åbner mit hjerte og fortæller dem hele molevitten, der sker ikke en skid. Ingen hjælp overhovedet.

Nu ved jeg jo godt at jeg snart fylder 18 og jeg kan vælge at blive selvstændig, eller flytte hjem til min mor. Men det ændrer ikke faktum at jeg stadig ikke tror på jeg kommer til at passe ind nogle steder.

Den største grund til at jeg ikke har taget livet af mig selv endnu, er min familie. Jeg ved at jeg ville forårsage en masse smerte hvis jeg tog livet af mig selv og det gør mig ondt. Jeg bliver ved med at få tankerne og livet jeg lever er noget lort.

Alle meninger og hjælp fra jeres side, sætter jeg pris på.

Tak fordi i læste mit brev.

– Anonym 17-årig dreng

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år!

Hvor er det sejt, at du har formået at komme tilbage i skolen efter 15 måneders fravær. Det er virkelig godt gået. Det er også rigtig godt, at du kommer hver dag, selvom der er nogle problematikker i dit liv, som gør det svært for dig at være rigtig glad.

Det lyder som om, at det har været godt for dig at bo i plejefamilien, så der har været noget stabilitet i dit liv, når der har været ’uro’ på andre fronter. Jeg tænker på skænderierne med din mor og møderne med statsforvaltningen omkring forældremyndigheden. Din fars død har selvfølgelig også medført en stor sorg for dig, som det kan tage lang tid at bearbejde. Jeg tænker på, om du mon har fået nogen former for hjælp til at bearbejde sorgen? Det kunne fx være i en form for sorggruppe med andre unge, som har mistet en forælder. Det kan være rigtig rart at snakke med nogen jævnaldrende, som selv har prøvet det, og kan genkende de følelser, man har. Måske kan dine plejeforældre hjælpe dig med at finde ud af, om der er nogle tilbud om sorggrupper i din kommune eller hvilke andre muligheder, der kan være?

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, hvad der mon ville gøre dig glad for dit liv? Hvis alt skulle være godt, hvordan skulle dit liv så se ud? Skulle du bo sammen med din mor, hos din plejefamilie eller måske snart tænke på at flytte for dig selv? Hvad ville du lave? Hvor ville du passe ind? Prøv at tænk på nogle ting, som gør dig glad, og som du holder af at lave. Det kan fx være at dyrke en form for sport, tegne/male, rejse osv. Og hvilke omgivelser ville du føle, passede til dig? Kunne det fx være at få nogle gode oplevelser og lave nogle hyggelige ting sammen med din mor?

Du skriver, at alle de professionelle ikke har hjulpet dig, men alligevel vil jeg nævne BørneTelefonens bisiddere som en mulighed for dig. Vi har hjulpet mange unge, der ikke følte sig hørt - eller følte at de ikke havde fået ordentlig hjælp. En bisidder kan både hjælpe dig med at blive hørt - og med at forstå og gennemskue de ting, der bliver besluttet omkring dig. Desuden har en bisidder godt styr på børns rettigheder, så bisidderen kan være med til at sørge for, at kommunen lever op til det, de har pligt til. Jeg ved, du snart bliver 18, men når du er anbragt, vil jeg gætte på, at du har efterværn, og derfor vil en bisidder godt kunne hjælpe dig, indtil du bliver 23 år.

Du kan høre mere om det ved at ringe eller skrive direkte til os på 116111 eller på chatten. Og hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad der giver dig glæde og hvad dine ønsker for et godt liv er, er du selvfølgelig også velkommen til at få en snak med en rådgiver om det.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat