Kære du på 17 år
Det er så godt, du skriver, for svære selvmordstanker er ikke noget, man skal gå med alene.
Selvmordstanker har det nogle gange med at vokse. Man kan få en fornemmelse af, at de pludselig fylder det hele. Det kan også være forskelligt fra dag til dag eller fra time til time. Nogle dage kan de fylde alt. Andre dage fylder de måske kun halvdelen.
Det kan være rigtig smertefuldt at have selvmordstanker. Men tankerne kan også gå hen og føles som en lettelse. Nærmest et frirum fra det, der er svært – en udvej så vi ikke behøver at have ondt indeni mere.
Nogle gange kan vi have en god fornemmelse af, hvorfor vi får selvmordstanker. Andre gange aner vi slet ikke, hvorfor de kommer. Begge dele er meget almindelige og muligt at behandle.
Nu er jeg ikke klar over, om du har fortalt andre end mig om selvmordstankerne. Men jeg ved fra andre unge, at det godt kan føles næsten umuligt at fortælle om, hvor dårligt man egentlig har det.
Jeg ved fra mange unge, at det er vildt svært at forklare, at man ikke har lyst til at leve mere. Man kan være bange for, at den anden ikke forstår det, eller at den, man fortæller det til, bliver bange for de mørke tanker. Mon du også kan have det sådan?
Der kan være mange grunde til, at man ikke får sagt det højt – og lige meget hvilken grund der er, så er den forståelig.
Det er en rigtig god start, at du har skrevet til mig. Det er så sejt, at du reagerer på, at du ikke har det godt. Det fortæller mig, at du er et menneske, der tør række ud efter andre i håbet om at få god hjælp.
Jeg vil også rigtig gerne hjælpe dig videre, hvis du har mod på det. For selvmordstanker skal tages alvorligt, og jeg bliver bekymret for dig – jeg ønsker, at du skal have god hjælp, så du kan få det bedre.
Selvmordstankerne kommer tit, når vi som mennesker oplever, at noget i livet er svært. Der er simpelthen noget i livet, der skal blive anderledes, så vi kan få det bedre. Det kan være, at vi står i en svær situation eller bakser med nogle svære følelser, som vi ikke kan klare alene.
Derfor vil jeg spørge dig, om du har mod på at snakke endnu mere med en god voksen om det?
Der er nemlig flere muligheder for at åbne op både ansigt til ansigt men også anonymt. Det er forskelligt, hvilket tempo vi ønsker at åbne op i.
Den første gode slags hjælp, jeg kommer til at tænke på, er din læge. En læge snakker hver uge med mennesker, der har selvmordstanker. Læger er vant til at lytte på svære og mørke tanker.
Du kan selv ringe til din læge. Nummeret står på dit gule sygesikringskort. Til lægen kan du sige: ”Jeg har svære selvmordstanker og vil gerne have hjælp.”
Du kan også sige lidt om, hvor meget de fylder, og om du har konkrete planer om selvmord. Ellers spørger lægen sandsynligvis også selv ind til det og vil finde ud af, hvordan han/hun kan hjælpe dig allerbedst.
Hvis du lige skal have tage lidt mod til at gå til lægen, så synes jeg, du skal ringe til os på 116111. Vi vil gerne være her for dig, og det kan være godt at øve sig i at snakke om det med én, man ikke sidder overfor. Kunne det måske være et godt næste skridt for dig?
Jeg tænker også, om du kunne have mod på at dele bare lidt af det med dine forældre? Mange unge, jeg har snakket med, har haft svært ved at sige det højt. Derfor kan det være rigtig godt at skrive en seddel eller et brev i stedet.
Heri kan der blot stå: ”Jeg har det svært. Jeg har faktisk selvmordstanker og vil virkelig gerne have hjælp.”
Det kan være trygt, at nogle tæt på ved, at det ikke er så let at være dig lige nu. Det kan også være, du kan komme i tanker om en anden god voksen, du hellere vil sige det til?
I hvert fald tror jeg på dig. Jeg tror på, at du har styrken til at åbne dig enten overfor din læge, dine forældre eller os.
Du har allerede vist et stort mod ved at skrive til mig. Hvor jeg bare håber, at mit svar til dig kan være med til at fortælle dig, at der er en god vej henimod at få det bedre.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen