fars stress ødelægger vores bånd
hej bb.
Siden jeg var 4 år har jeg haft et helt specielt forhold til min far pga at jeg havde en sygdom og var ved at dø, men han var altid på hospitalet hos mig. på den måde har vi et bånd til hinanden som mange andre måske ikke har til deres fædre. mit problem er at jeg synes at vores bånd til hinanden er ved at knække. han er rigtig stresset, har meget travlt og er også lige blevet skilt fra min mor, så han går igennem en meget hård tid.
det går så ud over vores forhold til hinanden nogen gange. hvis fx jeg beder ham om noget på et forkert tidspunkt eller siger noget forkert kan han nu istedet for at sige at han har travlt sige: “nej FOR HELVEDE, jeg har jo travlt og løber og laver alt muligt hele tiden.”, eller “kan du ikke tænke selv?”. og det gør mig rigtig ked af det for jeg føler at vores bånd blir svagere så nu prøver jeg at gøre alt for at gøre ham glad.
jeg tager altid af bordet, tager opvasken, tømmer vaskemaskinen, hænger tøj op og de ting han ikke har tid til fordi han først kommer hjem om aftenen. jeg vil så gerne have at han taler med mig om hvad der gør ham så stresset og at vi får det samme bånd igen. hvordan kan jeg fortælle det til ham uden det lyder vredt eller gør ham mere stresset? jeg elsker min far virkelig højt og han er den person jeg holder allermest af i hele verden.
håber i kan hjælpe mig.
hilsen pigen med den stressede far
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.