Brev

familien fungere ikke

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev.

Det lyder ikke til at være særlig hyggeligt med alle de skænderier, som du taler om. Jeg kan sagtens forstå de følelser, som du beskriver du oplever. Når du ikke får mulighed for at forklare dig, og ingen tror på hvad du oplever og føler, giver det en følelse af afmagt. Du skriver, at du bliver forvist til dit værelse, og at skal vente på at blive ”inviteret” med ned i fællesskabet igen. Ved du, hvorfor du bliver bedt om at gå på dit værelse? Ved du, hvorfor du først må komme ned igen, når de siger til?

At du bliver taget i armen og råbt af, lyder ikke rart. Det forestiller jeg mig, må føles rigtig ubehageligt. Nogle gange kan vores tanker føles, som om de eksploderer inden i. Det kan fx være, fordi man ikke har ord for, hvordan man har det, at det kan være svært at forklare med ord. Det kan også være fordi vi ikke føler os set, forstået, lyttet til og accepteret.

Jeg vil foreslå, at du forsøger at få talt med din mor og dine søskende. De har muligvis også lyst til, at jeres måde at være sammen på, kunne ændre sig til det bedre? Måske du kan invitere dem til et ”husmøde”, hvor alle kan få taletid og fortælle, hvordan I hver især kunne ønske jer, at I kunne have det sammen derhjemme? Ændringer skal der til. Prøv at tænk således: Hvis du gør, hvad du plejer at gøre, sker der, hvad der plejer at ske. Gør noget nyt, og der er mulighed for at der også sker noget nyt!

Du fortæller ikke noget om din far..? Måske du kunne prøve at tale med ham om det, måske han vil bakke dig op mht. fx at arrangere et sådant møde? Hvis du synes, det er svært at tale om, ville det også være muligt, at du valgte at vise vores brevveksling til din mor/far/søskende, inden I sætter jer ned og taler sammen. På den måde er der ingen, der kan afbryde dig. Din mor/far/søskende har mulighed for at tænke over, hvad du har skrevet, og hvordan de kunne bidrage til, at det blev bedre og rarere for dig og for dem selv?

Du trives tydeligvis ikke. Og det er super sejt af dig, at du tager dette initiativ ved at skrive hertil og bede om råd! Godt gået! Vejen frem er ikke at tage sit eget liv eller skade sig selv på anden vis. Der er flere udveje, og jeg fornemmer også med dit brev, at du netop ønsker at finde en vej ud og videre.

Jeg håber virkelig, at du kan bruge mine forslag og spørgsmål til noget.

Hvis du har brug for at skrive igen, er du meget velkommen. Ellers er det en mulighed at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste hilsner BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat