Er det unormalt at have hjem-ve?

Hej med dig

Tak for dit brev hvor du beskriver 1) dit dilemma med om du vil på efterskole og 2) dit spørgsmål om det er normalt at opleve hjem-ve. Først har jeg lyst til at sige at jeg synes du er mega sej. Det kræver mod at handle på sine følelser. Men du turde fortælle dine forældre om din tvivl og I fik snakket grundigt om det - godt gået! Jeg kommer til at tænke på om du mon har fortalt om dit valg til din bedste ven?

Det lyder som om, at du har overvejet valget om efterskole grundigt. Jeg har talt med en del børn, der har haft samme betænkligheder som du beskriver - altså bekymringer om stort afsavn. Så det er helt naturligt at du er kommet i tvivl. Siden du skrev dig op, er du blevet et par år ældre og "begejstringen" for at skulle bo på en efterskole er måske dalet, så det er almindeligt at nogle hopper fra igen, hvor andre måske vælger at tage afsted. 

Mon du har talt med dine forældre omkring hjemve? Der er mange unge mennesker der oplever hjemve, men ikke altid de er så åbne og ærlige som dig at fortælle om det. Jeg tænker det vil være rart at kunne dele dine tanker med fx din far næste gang i laver mad sammen, at fortælle ham om din oplevelse i påsken og om det kan være lidt svært at skulle fx sove hos andre, selvom man kan have lyst? Måske I kan lave nogle aftaler om du altid kan ringe og få dem til at hente dig, hvis du fortryder fx til et LAN party? Måske har du inderst inde lyst til at øve dig lidt i at kunne sove ude, så kan de støtte dig ved at I fx aftaler at I sender et par sms´er til hinanden i løbet af aftenen, eller at du altid kan ringe, hvis du får behov?

Med hensyn til din oplevelse i påsken, synes jeg at du og din ven er i jeres gode ret til selv at bestemme om i har lyst til at overnatte ude. Jeg vil sige at i jeres alder er begge dele almindeligt. Nogle begynder at ses en del mere med deres venner og overnatter hos hinanden, hvor andre endnu ikke finder det interessant og derfor fortsat er en del hjemme med deres familier.

Jeg kan forstå din gode ven, har det på samme måde som dig med at sove ude. Hvor er det sejt I begge var ærlige overfor hinanden. Hvis du har lyst, var det måske sammen med ham, du kan øve dig lidt i at sove ude. I vil jo have mulighed for at tale åbent om det og støtte hinanden, da han jo har det på samme måde. Og jeg er sikker på han vil have forståelse for, hvis du i starten fortryder og gerne vil hjem, og så kan det jo også tænkes, når du kan være afslappet og ærlig med ham, at du får en rigtig god oplevelse med at sove ude, hvad tænker du om den ide? 

Det er ikke i orden at nogle af de andre efterfølgende går og kalder dig disse ting. Hvis ikke det stopper, synes jeg du skal inddrage en voksen. Evt. en lærer hvis I går i samme klasse? De voksne vil kunne hjælpe med at forklare dine andre venner, om hvordan du præcis har det og hjælpe til at stoppe drillerierne, for du er ok, lige præcis som du er og du er bestemt ikke associal eller mærkelig, du er tværtimod god til at mærke efter, hvordan du har det og passe på dig selv.

Jeg er enig i, det lyder sjovt med et LAN-party, så jeg tænker da du og måske din ven bør overveje om I måske næste gang kan holde det hos en af jer og så lade jeres andre venner sove hos jer, måske det virker mere trygt. Og ja, måske kan du bruge nogle af ideerne om at lave en aftale med dine forældre om at blive hentet, hvis du fortryder, så du næste gang kan sige ja tak, til at komme hos dine venner. Det er altid godt at øve sig lidt, hvis der er noget man er utryg ved, især, når man rigtig gerne vil være med i fællesskabet. Men samtidig er det også vigtigt at mærke efter, så man hele tiden har en løsning, hvis man får behov for det.

Jeg håber du får et fantastisk år, uanset om det bliver på din nuværende skole eller et efterskoleophold. Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, eller bare har lyst til at tale mere uddybbende med nogen, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på: 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen