Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det unormalt at have hjem-ve?

Hej allesammen.

Jeg er en dreng på snart 15 år der har et ret stort hjem-ve. Jeg har egentlig altid haft det men det er nu det er værst hvis man kan sige det sådan. Sagen er den, at jeg for knap 2 år siden var nede og kigge på en efterskole i den anden ende af landet, jeg blev meget ”begejstret” for den, og skrev mig op til den med det samme jeg kom hjem.

I efteråret 2014, gjorde min bedste ven det samme, sagen er så bare den nu, at lige siden han har skrevet sig op til den, har jeg fortrudt at jeg var tilmeldt den samme, det er ikke decideret på grund af ham at jeg har fortrudt, men mere på grund af jeg selv er ret usikker på mit liv.

På det tidspunkt havde jeg i cirka 5 måneder ikke villet på efterskole alligevel, men holdt det inde og skjulte det for mine forældre og lod som om at jeg glædede mig så de ikke fik mistanke,

I januar 2014 sagde jeg så til min far da vi stod og lavede mad, om det var muligt at afmelde sig efterskolen hvis man alligevel ikke havde lyst til at komme derned, han fik selvfølgelig hurtigt en mistanke og efter en MEGET lang snak tror jeg at jeg bliver på min nuværende skole til næste år, som jeg ellers gennem længere tid slet ikke har været begejstret for.

Tror i bund og grund at grunden til jeg afmeldte mig efterskolen, er fordi jeg ikke kan lide at komme væk hjemmefra, jeg kan simpelthen ikke undværre min hund, min familie, mit hus, min mors mad, og min egen seng og eget personlige værelse.

Jeg ved godt, at man sikkert får nye venner på en efterskole, og sådan noget, det var også grunden til at mine forældre tøvede lidt med at afmelde mig fra den da jeg på et tidspunkt efter en mobning havde en tindens til at lukke mig inde på mit værelse for mig selv, og ikke snakke med nogen over Skype.

Det gør jeg egentlig stadig, men overhovedet ikke i ligeså stort omfang, jeg snakker ikke med ligeså mange af mine venner som jeg gjorde før, men der er nogle jeg rigtig godt kan lide at være sammen med i skolen som jeg snakker med stort set hver dag.

Jeg blev her i påsken inviteret til et LAN party, af mine 2 mest nære venner, men på grund af mit hjem-ve løj jeg, at jeg skulle til en familiefest. Min gode ven sagde det samme fordi han ikke kunne lide at sove hos andre, som jeg egentlig heller ikke kan lide. Vi har siden talt om det mig og ham, og vi gjorde det begge af samme grund, vi syntes begge det lød meget fedt, men vi gad ikke at være hjemmefra.

Nu går de 2 venner der inviterede mig til Lan, og kalder mig asocial og mærkelig, sådan nogle ting. Men jeg kan jo egentlig ikke gøre for at jeg har det hjem-ve jeg har. Derfor vil jeg gerne spørge, er det normalt at have et stort hjem-ve som mig, eller er det bare mig der er unormal?

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig

Tak for dit brev hvor du beskriver 1) dit dilemma med om du vil på efterskole og 2) dit spørgsmål om det er normalt at opleve hjem-ve. Først har jeg lyst til at sige at jeg synes du er mega sej. Det kræver mod at handle på sine følelser. Men du turde fortælle dine forældre om din tvivl og I fik snakket grundigt om det - godt gået! Jeg kommer til at tænke på om du mon har fortalt om dit valg til din bedste ven?

Det lyder som om, at du har overvejet valget om efterskole grundigt. Jeg har talt med en del børn, der har haft samme betænkligheder som du beskriver - altså bekymringer om stort afsavn. Så det er helt naturligt at du er kommet i tvivl. Siden du skrev dig op, er du blevet et par år ældre og "begejstringen" for at skulle bo på en efterskole er måske dalet, så det er almindeligt at nogle hopper fra igen, hvor andre måske vælger at tage afsted. 

Mon du har talt med dine forældre omkring hjemve? Der er mange unge mennesker der oplever hjemve, men ikke altid de er så åbne og ærlige som dig at fortælle om det. Jeg tænker det vil være rart at kunne dele dine tanker med fx din far næste gang i laver mad sammen, at fortælle ham om din oplevelse i påsken og om det kan være lidt svært at skulle fx sove hos andre, selvom man kan have lyst? Måske I kan lave nogle aftaler om du altid kan ringe og få dem til at hente dig, hvis du fortryder fx til et LAN party? Måske har du inderst inde lyst til at øve dig lidt i at kunne sove ude, så kan de støtte dig ved at I fx aftaler at I sender et par sms´er til hinanden i løbet af aftenen, eller at du altid kan ringe, hvis du får behov?

Med hensyn til din oplevelse i påsken, synes jeg at du og din ven er i jeres gode ret til selv at bestemme om i har lyst til at overnatte ude. Jeg vil sige at i jeres alder er begge dele almindeligt. Nogle begynder at ses en del mere med deres venner og overnatter hos hinanden, hvor andre endnu ikke finder det interessant og derfor fortsat er en del hjemme med deres familier.

Jeg kan forstå din gode ven, har det på samme måde som dig med at sove ude. Hvor er det sejt I begge var ærlige overfor hinanden. Hvis du har lyst, var det måske sammen med ham, du kan øve dig lidt i at sove ude. I vil jo have mulighed for at tale åbent om det og støtte hinanden, da han jo har det på samme måde. Og jeg er sikker på han vil have forståelse for, hvis du i starten fortryder og gerne vil hjem, og så kan det jo også tænkes, når du kan være afslappet og ærlig med ham, at du får en rigtig god oplevelse med at sove ude, hvad tænker du om den ide? 

Det er ikke i orden at nogle af de andre efterfølgende går og kalder dig disse ting. Hvis ikke det stopper, synes jeg du skal inddrage en voksen. Evt. en lærer hvis I går i samme klasse? De voksne vil kunne hjælpe med at forklare dine andre venner, om hvordan du præcis har det og hjælpe til at stoppe drillerierne, for du er ok, lige præcis som du er og du er bestemt ikke associal eller mærkelig, du er tværtimod god til at mærke efter, hvordan du har det og passe på dig selv.

Jeg er enig i, det lyder sjovt med et LAN-party, så jeg tænker da du og måske din ven bør overveje om I måske næste gang kan holde det hos en af jer og så lade jeres andre venner sove hos jer, måske det virker mere trygt. Og ja, måske kan du bruge nogle af ideerne om at lave en aftale med dine forældre om at blive hentet, hvis du fortryder, så du næste gang kan sige ja tak, til at komme hos dine venner. Det er altid godt at øve sig lidt, hvis der er noget man er utryg ved, især, når man rigtig gerne vil være med i fællesskabet. Men samtidig er det også vigtigt at mærke efter, så man hele tiden har en løsning, hvis man får behov for det.

Jeg håber du får et fantastisk år, uanset om det bliver på din nuværende skole eller et efterskoleophold. Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, eller bare har lyst til at tale mere uddybbende med nogen, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på: 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat