Derhjemme

Kære pige på 16 år. 

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, og deler dine tanker og oplevelser med os. For det er store følelser, som du går – alene – med, og jeg vil gerne kigge på det sammen med dig.

Dine forældre er blevet skilt efter en periode, hvor de ikke har fungeret sammen, og din mor har været i et voldeligt forhold. Det må være stort og svært for dig.

At du er ked af det og føler, at du ikke kan magte mere er en helt naturlig reaktion. Og hvor er det flot, at du har fundet kræfter til at skrive til os. Det er utrolig modigt af dig.

Hvor er det spændende for dig at være på efterskole. Du møder nye mennesker, får nye fællesskaber og dyrker håndbold på eliteniveau. Jeg fornemmer i dit brev, at du nyder dit år på efterskolen. Er det mon rigtigt forstået?

Der er ikke lang tid til, at efterskoleåret er slut. Og jeg kan forestille mig, at det må være svært at tænke på, at du snart skal hjem til din familie? At falde tilbage til den perfekte pige-rolle. Jeg kan godt forstå, at du tænker på, hvordan det skal blive, når du kommer hjem.

At være på efterskole skaber en sund personlig udvikling, og mange unge mennesker bliver oftest styrket i sin egen identitet. Der er plads til at give sig selv den vigtige plads i livet. Og det lyder det som om, at du er rigtig godt i gang med denne livsvigtige udvikling. Det er utrolig stærkt af dig at forholde dig til, hvordan du ønsker, at det skal blive, når du kommer hjem, igen. Det er et sundt tegn!

En stor del af din barn- og ungdom har du fokuseret på at være den perfekte pige, så dine omgivelser kunne få ro til at tumle med deres problemer. Du beskriver det selv så fint: ”Samtidig prøvede jeg at gøre mig så meget problemfri som muligt og lavede denne ’perfekte datter’, så hun ikke også skulle blive ked af det eller skuffet på mine vegne.”

At din mor var udsat for vold er din mors og hendes mands ansvar. At dine forældre ikke fungerede sammen er udelukkende dine forældres ansvar. Og hvordan, de har valgt at håndtere det, er også deres ansvar.

Når det så er sagt, så er det utrolige store følelser, som din mor og far har stået med. Måske en sorg dine forældre fortsat skal bearbejde. Drømmen om ’kernefamilien’ og ’for evigt’ er væk.

Det samme gælder for børnene!

I er alle sårbare, og jeg tænker, at det kunne være en lettelse for dig at få talt med din mor. Både om de ting, som du ved. Og det som du har tænkt, og det der bekymrer dig, og gør dig ked af det – lige nu.

Det kan være en snak, I har sammen om et brev. Det kan være dette her brev med mit svar til dig eller et nyt brev, som du skriver til din mor. Du kan give din mor brevet på et godt tidspunkt. Et tidspunkt hvor du ved, at hun har tid til at tale med dig. I brevet kan du skrive, som du har gjort til mig.

Du kan fx skrive, at du er ked af det, fordi dine forældre er blevet skilt, og at din mor har været i et voldeligt forhold, som har haft nogle konsekvenser for dig. At du ved, at det ikke var din mors intention, men at du har forsøgt at være den perfekte pige. Du kan skrive om de bekymringer, som du har ved at flytte hjem – igen, og om dit ønske om 7-7 ordningen.

Jeg håber, at din mor vil blive stolt og kan se, at hun har en datter, der elsker begge sine forældre. Din mor kan hjælpe og støtte dig med, at du også får talt med din far.

Det er en svær samtale, det ved jeg godt. Men de fleste forældre ønsker alt det bedste for deres børn. Også dine forældre, håber jeg, vil forstå, at du har brug for deres støtte og forståelse, så du kan blomstre videre – i dine hjemmelige omgivelser.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du fortæller dine forældre om alt det gode for dig ved at være på efterskole. Herefter kan I tale om, hvad I skal have fokus på, når du kommer hjem.

Nu kender jeg ikke din forældre, men hvis det kan være svært for dem at støtte dig i dine ret så velovervejede refleksioner om, hvad der er vigtigt for dig, så findes der uddannelsesinstitutioner, som man kan bo på – ligesom en efterskole. Dette kan også være en mulighed for dig – efter 10.klasse. Jeg håber, at I kan finde frem til nogle rigtige gode løsninger – sammen.

Hvis det er svært at tale med din mor alene, kan du spørge din huslærer til råds, som du fortæller, at du er tryg ved. Man kan sagtens tale med ens huslærer om ting, der er sket tidligere i ens liv og få ham til at komme med hans råd til hvordan du kommer videre, når efterskoleåret slutter. Dejligt at læse, du føler du har et godt forhold til ham. Som udgangspunkt tænker jeg ikke huslæreren vil inddrage dine forældre, men spørg ham om I kan tale fortroligt sammen, bare ham og dig.

Din huslærer kan du måske tale med om dit brev og vores svar, og han kan støtte dig løbende, når du skal tale med din mor og din far.

Du har vist stor styrke ved at skrive til mig. Jeg tror, at du vil kunne bruge styrken til at komme ud af den svære situation.

Hvis samtalen ikke går, som du ønsker, eller du stadig har brug for at skrive til os, inden du taler med din mor, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Du kan også vise din mor dit brev og vores svar, når du taler med hende. Din mor er også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen. Vi kan tale med hende om, hvordan hun bedst hjælper dig.

Vi er her for dig!

Knus og kærlige hilsner fra BørneTelefonen.