Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Derhjemme

Hej børnetelefonen
Jeg er en 16 årig pige, som går på efterskole i 10. klasse. Jeg spiller håndbold på elite niveau og jeg har et af de bedste år af mit liv, rent socialt. Men det har også fået mig til at indse nogle ting omkring mig selv og min status derhjemme.

Du får lige lidt baggrundshistorie som er relevant. Da jeg var mindre omkring 7-11 var min mor i et voldeligt forhold. Det gik aldrig udover mig eller min søster, men jeg vidste hvad der foregik ( selvom der aldrig blev snakket om det) og lå vågne mange nætter og græd mig selv i søvn, fordi jeg ville lytte og sikre mig der ikke skete noget med min mor. Min papfar dengang gjorde ikke sådan nogle ting man normalt gør når man er kærester, feks. masserede han ikke mine mors fødder, eller lavede te til hende og gav hende tæppe på. Sådan nogle helt basale ting, som min mor dog gjorde for ham. Så jeg gjorde (uden at tænke over det ) de ting min gamle papfar ikke gjorde. Samtidig prøvede jeg at gøre mig så meget problemfri som muligt og lavede denne “perfekte datter” så hun ikke også skulle blive ked af det eller skuffet på mine vegne. Og det har holdt ved.

Inden jeg tog på efterskole kunne jeg godt finde på at blive hjemme i stedet for at tage ud med vennerne hvis jeg godt kunne høre på min mor at hun synes at det kunne være hyggeligt. Eller basale ting som hvis jeg ville sove længere i weekenden efter morgenmad kunne jeg godt finde på at lade vær fordi jeg godt ville have at hun tænker bedst muligt om mig og jeg ikke ville være et problem for hende, og gøre det der var hyggeligst.

Det skal lige siges at jeg ved det ikke er min mors intention det er bare mig der har den her facade og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor men kan ikke magt det mere

Jeg lider af utrolig dårlig samvittighed og det gør mig faktisk rigtig ked af det og påvirker mig i hverdagen at jeg skal hjem til denne her “perfekte pige ” som jeg opretholder for at beskytte min mor og for den sags skyld også min far. Lige nu bor jeg 7-7. Men føler mig helt vildt alene omkring hvad der foregår inde i mit hovede og alle mine tanker og følelser. Ville allerhelst bare blive fri for den bekymring og bo 7-7 for jeg vil ikke lave forskel på mine forældrende. Men det nedbryder mig psykisk at skulle opretholde den facade som jeg gør. Det er jo mig, men bare uden de dybere ting som jeg har ingen at dele med.

Har en voksen på efterskolen jeg kan tage fat i, han er min huslærer og vi klikker rigtig godt. Men ved ikke hvordan jeg skal fortælle ham det eller hvordan jeg overhovedet tager fat på ham og siger ” hør her da jeg var lille” altså det gider han vel ikke høre på, og det er jo ikke hans job. Samtidig hvis jeg så siger det er jeg bange for han går videre med det til mine forældre eller tvinger mig til det.

Hilsen pigen der ikke har nogen at tale med

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år. 

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, og deler dine tanker og oplevelser med os. For det er store følelser, som du går – alene – med, og jeg vil gerne kigge på det sammen med dig.

Dine forældre er blevet skilt efter en periode, hvor de ikke har fungeret sammen, og din mor har været i et voldeligt forhold. Det må være stort og svært for dig.

At du er ked af det og føler, at du ikke kan magte mere er en helt naturlig reaktion. Og hvor er det flot, at du har fundet kræfter til at skrive til os. Det er utrolig modigt af dig.

Hvor er det spændende for dig at være på efterskole. Du møder nye mennesker, får nye fællesskaber og dyrker håndbold på eliteniveau. Jeg fornemmer i dit brev, at du nyder dit år på efterskolen. Er det mon rigtigt forstået?

Der er ikke lang tid til, at efterskoleåret er slut. Og jeg kan forestille mig, at det må være svært at tænke på, at du snart skal hjem til din familie? At falde tilbage til den perfekte pige-rolle. Jeg kan godt forstå, at du tænker på, hvordan det skal blive, når du kommer hjem.

At være på efterskole skaber en sund personlig udvikling, og mange unge mennesker bliver oftest styrket i sin egen identitet. Der er plads til at give sig selv den vigtige plads i livet. Og det lyder det som om, at du er rigtig godt i gang med denne livsvigtige udvikling. Det er utrolig stærkt af dig at forholde dig til, hvordan du ønsker, at det skal blive, når du kommer hjem, igen. Det er et sundt tegn!

En stor del af din barn- og ungdom har du fokuseret på at være den perfekte pige, så dine omgivelser kunne få ro til at tumle med deres problemer. Du beskriver det selv så fint: ”Samtidig prøvede jeg at gøre mig så meget problemfri som muligt og lavede denne ’perfekte datter’, så hun ikke også skulle blive ked af det eller skuffet på mine vegne.”

At din mor var udsat for vold er din mors og hendes mands ansvar. At dine forældre ikke fungerede sammen er udelukkende dine forældres ansvar. Og hvordan, de har valgt at håndtere det, er også deres ansvar.

Når det så er sagt, så er det utrolige store følelser, som din mor og far har stået med. Måske en sorg dine forældre fortsat skal bearbejde. Drømmen om ’kernefamilien’ og ’for evigt’ er væk.

Det samme gælder for børnene!

I er alle sårbare, og jeg tænker, at det kunne være en lettelse for dig at få talt med din mor. Både om de ting, som du ved. Og det som du har tænkt, og det der bekymrer dig, og gør dig ked af det – lige nu.

Det kan være en snak, I har sammen om et brev. Det kan være dette her brev med mit svar til dig eller et nyt brev, som du skriver til din mor. Du kan give din mor brevet på et godt tidspunkt. Et tidspunkt hvor du ved, at hun har tid til at tale med dig. I brevet kan du skrive, som du har gjort til mig.

Du kan fx skrive, at du er ked af det, fordi dine forældre er blevet skilt, og at din mor har været i et voldeligt forhold, som har haft nogle konsekvenser for dig. At du ved, at det ikke var din mors intention, men at du har forsøgt at være den perfekte pige. Du kan skrive om de bekymringer, som du har ved at flytte hjem – igen, og om dit ønske om 7-7 ordningen.

Jeg håber, at din mor vil blive stolt og kan se, at hun har en datter, der elsker begge sine forældre. Din mor kan hjælpe og støtte dig med, at du også får talt med din far.

Det er en svær samtale, det ved jeg godt. Men de fleste forældre ønsker alt det bedste for deres børn. Også dine forældre, håber jeg, vil forstå, at du har brug for deres støtte og forståelse, så du kan blomstre videre – i dine hjemmelige omgivelser.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du fortæller dine forældre om alt det gode for dig ved at være på efterskole. Herefter kan I tale om, hvad I skal have fokus på, når du kommer hjem.

Nu kender jeg ikke din forældre, men hvis det kan være svært for dem at støtte dig i dine ret så velovervejede refleksioner om, hvad der er vigtigt for dig, så findes der uddannelsesinstitutioner, som man kan bo på – ligesom en efterskole. Dette kan også være en mulighed for dig – efter 10.klasse. Jeg håber, at I kan finde frem til nogle rigtige gode løsninger – sammen.

Hvis det er svært at tale med din mor alene, kan du spørge din huslærer til råds, som du fortæller, at du er tryg ved. Man kan sagtens tale med ens huslærer om ting, der er sket tidligere i ens liv og få ham til at komme med hans råd til hvordan du kommer videre, når efterskoleåret slutter. Dejligt at læse, du føler du har et godt forhold til ham. Som udgangspunkt tænker jeg ikke huslæreren vil inddrage dine forældre, men spørg ham om I kan tale fortroligt sammen, bare ham og dig.

Din huslærer kan du måske tale med om dit brev og vores svar, og han kan støtte dig løbende, når du skal tale med din mor og din far.

Du har vist stor styrke ved at skrive til mig. Jeg tror, at du vil kunne bruge styrken til at komme ud af den svære situation.

Hvis samtalen ikke går, som du ønsker, eller du stadig har brug for at skrive til os, inden du taler med din mor, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Du kan også vise din mor dit brev og vores svar, når du taler med hende. Din mor er også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen. Vi kan tale med hende om, hvordan hun bedst hjælper dig.

Vi er her for dig!

Knus og kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat