Kære du
Mange tak for dit fine og modige brev til Brevkassen.
Det gør mig meget ondt at læse, at du har mistet din far. Det er utrolig hårdt at miste én, man elsker, og livet kan føles både meningsløst og uretfærdigt, når det sker. Jeg kan godt forstå, at det har været en meget chokerende oplevelse for dig at miste din far pludseligt til selvmord. Når jeg læser dit brev, mærker jeg tydeligt din kærlighed til din far, og jeg fornemmer, at I havde et ganske særligt bånd. Jeg kan derfor godt forstå, at du er ulykkelig og forvirret, og at sorgen og savnet stadig fylder meget i dit liv.
Selvom det kan være svært at sætte ord på en så stor sorg, som det er at miste en forælder, så stråler smerten meget klart ud af dine ord. Det er en vigtig del af en sorgproces at få sat ord på sin historie, og du er rigtig godt på vej, selvom jeg forstår, at det er en smertefuld proces. Du skal nu lære din sorg at kende og finde måder at tale om din far og dit savn på, som giver mening for dig.
Jeg ved fra andre børn og unge, der har mistet en forælder, at sorg er en meget overvældende følelse, og at der med sorgen kan følge mange svære tanker og følelser som fx vrede, angst og magtesløshed. Du skal vide, at der ikke findes nogen ’almindelig’ eller rigtig eller forkert måde at sørge på. Sorg er en meget individuel følelse og afhænger af den relation til den, man har mistet og af omstændighederne for dødsfaldet. Sorg er dog oftest en længerevarende proces, og det er derfor helt okay, at du stadig er ked af det. Det er der intet unormalt ved. Jeg tænker derfor ikke nødvendigvis, at du lider af en depression eller anden form for diagnose. Hvis du har mod på det, vil det dog være en rigtig god ide at tale med din læge om, hvordan du har det, så I sammen kan tale om, hvilke muligheder du har for at få hjælp. Der er nemlig flere måder, hvorpå børn og unge der har mistet en mor eller en far kan få hjælp. Det vil lægen kunne fortælle dig meget mere om.
Jeg ved også, at mange andre unge, ligesom dig, er rigtig gode til at være stærke for den overlevende forælder, og at de derfor påtager sig et ualmindeligt stort ansvar. Når det er sagt, så tænker jeg faktisk, at det er rigtig vigtigt, at du får delt alt dette med din mor, så du også giver hende mulighed for at kunne passe på dig. Hvis det er svært at få sagt, kunne det måske være en mulighed at vise hende dit brev og mit svar - som en hjælp til at starte samtalen?
Jeg kommer derudover til at tænke på, om der mon er nogle af dine venner eller bekendte, der ved, hvordan du har det? Når jeg spørger, så er det fordi, jeg tænker, at det er rigtig vigtigt at få delt sin sorg med andre, da det kan være utroligt opslidende og hårdt at bære rundt på sorgen alene. Hvem er mon god at snakke med, når du er ked af det? Det kunne være en sød ven, et familiemedlem, en lærer eller en af dine venners forældre?
Selvom ingen tab kan sammenlignes, så ved jeg, at rigtig mange unge, der har mistet en forælder, også har glæde af at tale med andre unge, som også selv har mistet en forælder. Jeg vil derfor fortælle dig, at der findes en rådgivning, der hedder Børn, Unge og Sorg. Her kan du blandt andet chatte eller ringe ind og tale med andre unge, som selv har mistet en forælder til enten sygdom, ulykke eller selvmord. Du skriver, at din far var en stor del af, hvem du var, og at du er forvirret - og det kan jeg rigtig godt forstå. Jeg ved, at mange af rådgiverne i Børn, Unge og Sorg også har kæmpet med tanker som ”hvem er jeg nu – uden min mor/far?”, og de kan derfor tale med om mange af de samme svære følelser og tanker, som du nu oplever. Ville det mon være en mulighed for dig? Hvis du har mod på det, kan du læse mere om Børn, Unge og Sorg på deres hjemmeside: www.bornungesorg.dk.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, og håber at du har kunnet bruge mit svar.
