Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alene i verden

Det fylder så meget..

Jeg er en pige på 12 år. For en måned siden, alle var i godt humør, undtagen mig. Der var alt for mange mennesker. Så var der en der sagde noget dumt til mig, så jeg cuttede. Jeg cuttede ret voldsomt.

For 2 uger siden blev det opdaget, og jeg har sagt at det er en kat der har krasset mig. Flere gange har jeg overvejet at åbne mine sår, men jeg vil ikke. Jeg vil kæmpe.

Så idag, havde vi fællestime. Jeg havde sådan et lavt selvværd, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv..

Jeg fandt et knust panserglas frem fra min mobil af, og gik. Jeg gik over til min veninde, og gav hende det.. “Sørg for at smide det væk.. Jeg må ikke..” Hun ved godt at jeg har cuttet. Derefter flygtede jeg ind på en af skolens toiletter.

Da klokken ringede ind, var mine øjne knapt så blodsprængte, men mine veninder farrede rundt, og ledte efter mig, med tårer i øjene. De var bange for at jeg ville begå selvmord.. Det gjorde det bare værre.

Jeg føler mig som et kæmpe problem. Jeg har det virkeligt dårligt i selvskab med for mange mennesker. Og mig og min stedmor skændes hele tiden.. Hvilket går mig på.

Mit spørgsmål, er så: er der noget værd at leve for mere? Jeg forvolder KUN problemer, jeg hader mig selv, og mit liv er noget mess.

Selvmord er stærkt overvejet lige i dette sekund..

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Hvor er det godt, at du vælger at skrive herind. Nogle gange kan man synes, at der er rigtig mange ting som fylder. I sådanne perioder er det vigtigt at huske på, at det kan blive anderledes. Derfor er det bare så godt, at du skriver herind, så du kan få hjælp.

Mon der er voksne på skolen og derhjemme, der ved at du ikke har det så godt med mange mennesker? Var der nogen, der hjalp dig den dag, hvor du lukkede dig inde på toilettet på skolen? Det er så vigtigt, at de voksne får at vide, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig.

Nogle gange kan det føles overvældende, hvis der er mange mennesker og der kan opstå tanker om, hvordan andre tænker om en, hvad man skal gøre og flere kan opleve at være usikre på dem selv. Gad vide, om du mon har sådanne tanker? En mulighed er, at du taler med den lærer som du er mest tryg ved om det. Det er nemlig vigtigt, at der er voksne i skolen som kender til hvordan du har det og som kan hjælpe dig. Hvem vil være bedst at tale med og hvornår vil du kunne tale med en lærer?

Derudover er en mulighed, at du taler med en af dine forældre eller dem begge om, hvordan du har det. Dine forældre vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp og de kan støtte dig. Det kan være rart at have nogen man kan gå til, når det er svært og som kan støtte en. De vil være en god idé, hvis I f.eks. får talt med en læge om det. Så kan lægen snakke med dig og med dine forældre om, hvad der er bedst at gøre. Hvornår vil du kunne tale med en af dine forældre og få en tid hos lægen?

Du har vist gå-på-mod ved at skrive herind. Det lyder til, at du også har nogle gode veninder – hvor er det bare dejligt. Det er også vigtigt at huske på de ting man kan lide ved sig selv og andre og hvad man sætter pris på. I perioder hvor det er svært, er det vigtigt at lave ting som man holder af. Det kan være at dyrke motion, gå ture, høre noget bestemt musik, være sammen med veninder eller familie. Mon det er idéer, du kan bruge til at få det bedre?

 

Mange tanker fra

BørneTelefonen  

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat