Totalt forvirret

Kære du, Tak for dit brev. Som du selv skriver, er det ikkeså unormalt at føle sig forvirret i din alder, men det kan nogen gange være svært at vide, hvad der gør en forvirret.. Jeg synes, at du beskriver den følelse meget fint. Det lyder som om, at det for dig både handler omseksualitet, kærlighed og det med at være halvt barn/ halvt voksen.. Er det mon også det, du tænker?De fleste mennesker gennemgår en periode i deres seksualitet, hvor de kan være i tvivl, om de er til piger eller drenge, andre ved med sikkerhed, at de kun er til det ene køn og andre igen er til begge køn.. Det lyder på dig, som om du lige nu har lyst til at kunne være kæreste med både piger og drenge? Og det er jo fuldstændig op til dig! Men som du siger, kan det være svært at forstå eller forklare til dem i din omgangskreds, som tror, at du kun er til drenge..Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du måske er lidt splittet i hvad du godt kunne tænke dig? På den ene side lyder det på dig,som om du godt kunne tænke dig en kæreste og på den anden side, drømmer du om et liv uden kærester i udlandet.. Og samtidig tænker du også på, at du gernevil have børn og det kan være svært uden en kæreste.. Jeg tænker, at det er de helt store overvejelser du er i gang med lige nu, og det kan virke meget overvældende, selvom det jo heldigvis ikke er sådan, at du behøver at træffe et valg nu, som så binder dig resten af livet... I din alder er der mange som er optaget af at finde ud af spørgsmål som: hvem jeg? hvad er mine styrker og svagheder? er der måske nogle sider af mig selv jeg gerne vil ændre på? Det er alt sammen spørgsmål, vi kan bruge rigtig meget både bevidst og ubevidst energi på. Måske er det sådanne nogen tanker, som du er optaget af iøjeblikket?Når man er i perioder, hvor det er de store tanker og følelser, som fylder meget, kan følelsen af ensomhed eller uoverskuelighednogen gange dukke op. Måske føler vi, at det kun er os, der har det på den måde eller måske har vi ikke lige lysten til at dele det med nogen, da det kan være svært at skulle sætte ord på sådanne tanker og følelser overfor andre.. Men trods det, at det kan være svært at formulere det overfor en anden, så oplever mange, at når de først får sat ord på overfor en person de stoler på, så bliver følelsen af ensomhed mindre.Tror du det kunne være rart for dig at dele dine tanker med en du stoler på? Nogen gange er der en særlig ven eller veninde, som man taler godt med.. Andre har en særlig god lærer eller familiemedlem, som de stoler på og taler godt med.. Er der mon én som du har lyst til at åbne dig for? En anden mulighed kunne være at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af rådgiverne om, hvordan du har det lige nu.. Tror du det kunne være en idé for dig?Jeg håber, at du synes at nogle af mine tanker om din situation, er brugbare. (Og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen!)De bedste hilsner fra BørneBrevkassen