Kære dreng på 16 år
Tusind tak for dit brev til BørneTelefonen. Når jeg læser dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om, at det er svært at være dig lige nu. Jeg kan godt forstå, at du savner dine venner og nogle fællesskaber, hvor du kan spejle dig og føle dig accepteret. Hvor er det derfor godt, og hvor er jeg glad for, at du har valgt at skrive herind og spørge om hjælp.
Alle mennesker har behov for at blive set, hørt, have nogle gode venner og indgå i nogle gode fællesskaber. Det er ikke et særligt behov, som kun du har. Det er nogle helt basale behov, som er afgørende for, hvordan vi mennesker trives og udvikles. Derfor er der heller intet at sige til, at du savner dine venner og dine fællesskaber. Det kan nemlig være svært at dyrke online.
Rigtig mange unge mennesker kontakter i øjeblikket BørneTelefonen med følelsen af ensomhed, tristhed og usikkerhed. Rigtig mange. Du er bestemt ikke alene om dine tanker og følelser. Jeg forestiller mig også, at flere af dine klassekammerater har samme tanker og følelser.
Det kan være rart at vide, at man ikke er alene om sine tanker og følelser – selvom jeg udmærket ved, at det ikke nødvendigvis hjælper dig at vide, at mange andre også har det svært lige nu.
Som jeg forstår dig, har du siden første nedlukning taget restriktionerne meget seriøst. Det har resulteret i, at du har takket nej til mange arrangementer. Det er rigtig godt og ikke mindst flot, at du har taget restriktionerne så seriøst.
Restriktionerne har været og er fortsat afgørende for at få smitten helt under kontrol. Men restriktionerne strider for mange også imod den menneskelige natur og de menneskelige behov – blandt andet behovet for at indgå i nogle gode fællesskaber, hvor man har mulighed for at spejle sig selv og udvikles.
Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at den tid og din energi, du har brugt på at overholde restriktionerne bestemt ikke er spildt. Du har passet på dig selv og folk omkring dig. Og det er bestemt ikke spildt.
Når det er sagt, så er det måske også på tide, at række hånden ud, som du selv skriver. Som jeg forstår dig, er dit behov for dine venner og fællesskaberne nu så stort, at du rammes af en følelse af ensomhed.
Følelsen af at være ensom er en helt almindelig følelse, der jo ligesom alle andre følelser indeholder et vigtigt budskab. Følelsen af at være ensom fortæller os, at der er et tomrum – nogle sociale behov, der kalder på at blive opfyldt. Følelsen af at være ensom kan gøre rigtig ondt. Og den er derfor også vigtig at italesætte, præcis som du gør nu.
Gad vide, om der er nogen omkring dig, som ved, hvordan du har det? Fx dine forældre, din lærer eller dine venner? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til at italesætte dine følelse af ensomhed – præcis, som du har gjort til mig. Mon ikke, at dine forældre og venner kan genkende nogle af dine tanker og følelser? Det forestiller jeg mig.
Måske det også er på tide, at række hånden ud til dine venner? Gad vide om ikke, at du kan række hånden ud til dine venner og samtidig tage højde for restriktionerne. Husk på, at man gerne må ses med ca. 5 venner udover dem, som du bor sammen med.
Hvis ikke du har lyst til at invitere dine venner indenfor, kan du jo invitere dem på en gå- eller cykeltur? Hvad mon I plejer, at lave sammen? Mon det kan laves udendørs?
Mon I kan ringes ved og ses online? Fx til computerspil, madlavning eller noget helt tredje?
Har du brug for flere gode råd, kan du finde dem her. BørneTelefonen har nemlig lavet en side med gode råd til alle de børn og unge, der lige nu påvirkes af coronasituationen.
Jeg håber meget, at du kan brugt mit svar. Jeg ser og hører dig, og jeg forstår udmærket, hvad du skriver. Jeg håber, at det hele snart bliver bedre. Indtil da vil jeg ønske dig alt det bedste. Husk, at du altid kan skrive eller ringe til BørneTelefonen igen, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
