Kære dreng på 16 år
Det lyder godt nok ikke særlig rart, sådan som du har det.
Men ved du hvad, jeg tror faktisk ikke, at du gør noget forkert. Det kunne derimod lyde som om, at der er noget i kulturen i din klasse, der ikke fungerer, og som ikke har fungeret længe, når du har følt dig ensom i over to år nu.
Nu ved jeg ikke helt, hvordan du mistede din bedste ven? Om I blev uvenner, om det var på grund af en flytning eller et dødsfald. I hvert fald forstår jeg virkelig godt, hvor hårdt det kan være at miste sin bedste ven. Det kan skabe en stor tom plads i livet og inde i én selv. Jeg ved ikke, om du kan genkende den følelse?
Som 16-årig bruger du jo, når der ikke er Corona, rigtig meget tid i skolen. Så det er oplagt, at det er der, venskaber skal skabes. Jeg har talt med mange andre unge, som også føler sig meget ensomme, fordi de ikke har venner i skolen. Nogle gange kan man være uheldig at gå i en klasse, hvor sammenholdet ikke er særlig godt. Det kan også være, man har svært ved at finde andre, som har de samme interesser som én selv.
Lige nu og her tænker jeg, at det ville være godt, hvis du fik fortalt din klasselærer, at du har det svært og føler dig ensom.
Det er nemlig noget, alle skoler har fokus på under nedlukningen, fordi de godt ved, at det kan være rigtig svært at sidde alene derhjemme uden afveksling og uden mulighed for noget som helst.
Mon du kan aftale et møde med din lærer? Du kan skrive på Aula og spørge om et tidspunkt. Når du så skal fortælle din lærer, hvordan du har det, kunne du måske læse dit brev op og mit svar? Du kan også sende det til din lærer inden mødet?
Det er faktisk sådan, at du har ret til at blive hjulpet med at få det godt på din skole. Din lærer har sandsynligvis erfaring med at hjælpe på den måde, og måske I sammen kan komme på idéer til, hvordan du kan få det bedre.
Det kan være, der skal laves andre arbejdsgrupper i klassen, at der skal arrangeres en tur for drengene, noget fælles hygge over computeren, eller du kan få mulighed for at tale med en skolepsykolog.
Jeg tænker også, at det er en god idé, at du fortæller dine forældre, at du føler dig ensom, og at du mangler nogle i dit liv, som du kan være ung sammen med.
Når man føler sig ensom, kan det tit fylde alt, så måske det også er en mulighed, at du tager til lægen med én af dine forældre. Lægen kan også henvise dig til en psykolog, og de har erfaring med at hjælpe mennesker ud af ensomhed og få det bedre i livet helt generelt.
Når nedlukningen løsner op igen, så tænker jeg, at du kan tale med dine forældre om at gå til ét eller andet i fritiden, hvor du kan møde nogle jævnaldrende, som du har noget til fælles med.
Hvis man vælger at gå til det samme, så har man allerede der en fælles interesse og en god grund til at kunne tale sammen og lære hinanden at kende. Hvad tænker du mon om det?
Du kan prøve at google “ungdomsskole” og navnet på din kommune, så vil du kunne se en masse forskellige tilbud med ting, man kan gå til på ungdomsskolen i din by. Det synes jeg virkelig, at du skal kigge på.
Og så vil jeg anbefale dig at kigge på disse hjemmesider, hvor jeg også tænker, at du kan hente noget hjælp: Ensomhed + Børn hjælper børn.
Når nu du kommer tilbage i skolen, kan det også være en mulighed at give det en ekstra chance med dine klassekammerater. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, men mon du har overvejet at spørge, om du kan komme med til en fest, der bliver holdt? Eller er det for svært eller akavet? Jeg tænker, det godt kan være, at de ikke er klar over, at du godt kunne tænke dig at komme med.
Og hvad med pigerne i klassen – er der nogen af dem, du kunne have noget til fælles med?
Her til sidst vil jeg også spørge, om du har overvejet, om et efterskoleophold kunne være noget for dig? Hvis dine forældre har råd til det, tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ting for dig.
På en efterskole lærer man nemlig rigtig meget om at være social, om sig selv og om at være ung sammen med en masse andre unge, der også har behov for at komme væk og prøve noget nyt.
Jeg har eksempler på, at et efterskoleophold kan være godt, hvis man enten er en tilbageholdende og genert type eller har været vant til at blive holdt udenfor eller bare manglet venner, fordi man på én eller anden måde bare har haft andre interesser end ens klassekammerater.
Jeg håber sådan, at du får opbygget et socialt netværk og kan se muligheder for at møde nye, søde mennesker andre steder end lige i din klasse. Du har allerede rakt en hånd ud mod os, så jeg tror på, du kan række ud efter nye muligheder for venskaber i fremtiden. Jeg tror på dig!
Og så kan du jo altid ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for nogen at tale med. Du kan også bruge vores chat eller sms, hvis du ikke har mod på at ringe.
Det er faktisk en rigtig fin måde at få talt om tingene. Især chatten, hvor man har rådgiveren i en hel time, hvis man har brug for det. Det samme gælder på telefonen.
Benyt dig endelig af det!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
