Kære pige på 15
Tak for dit brev, hvor du på en rigtig fin måde beskriver en følelse, som jeg tror, rigtig mange andre unge kan genkende. Det er på ingen måde nogen rar følelse. Og jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer, du kan overveje.
Du slutter dit brev med at spørge, om du gør noget forkert. Og det gør du slet ikke. Som du skriver, har du kæmpet med angst. Og det kan godt påvirke, hvad du har overskud til at lave sammen med dine venner. Det kan fx være, at du har det svært, hvis det er et sted, hvor der er for mange mennesker, du ikke kender?
Jeg har snakket med andre børn og unge, der har haft angst. Og de har fortalt mig, at det kan være rigtig svært at fortælle andre om angsten – og derfor er der mange, der vælger at gå alene rundt med angsten. Men angst er jo en helt naturlig ting, som rigtig mange kender – og slet ikke noget at skamme sig over.
Derudover sker der rigtig meget, når man er i din alder. Vennegrupper som tidligere har været meget faste kan pludselig ændre sig, fordi folk får nye interesser. Nogle begynder måske at få kærester, mens andre slet ikke føler behov for det endnu. Det kan også være at flere begynder at få andre ting de gerne vil lave i fritiden end før. Og på den måde er det tit sådan at tidligere venskaber pludselig kan virke anderledes. Giver det mening?
Ved dine venner, at du kæmper med angst? Hvis de ikke ved det, kunne det måske være en god idé at fortælle det til nogle af de venner/veninder, du synes er tættest. På den måde kan de nemmere forstå, at når du siger nej til at lave en ting sammen med dem, er det ikke, fordi du ikke vil. Men at det er din angst, det handler om. Og samtidig kunne de måske en gang imellem sammen med dig finde på nogle ting at lave, hvor du er mere tryg?
Jeg tror også, at det er vigtigt, at de voksne omkring dig kender til angsten. På den måde kan de nemmere støtte dig i hverdagen, hvis det bliver lidt svært. Og måske hjælpe og støtte, så du kan være med i så mange ting som muligt.
Derhjemme vil dine forældre måske kunne støtte dig. En ide kunne være at invitere nogle af dine venner til en hyggelig eller sjov dag hjemme hos dig, hvor I laver noget sammen, som du også har det godt med?
I skolen kan det også være rigtig godt, hvis nogle af lærerne kender til angsten. Så ved de lidt mere om, hvad der sker, hvis du siger nej til noget. Og de kan lettere støtte dig til at være med alligevel – på en måde, du har det okay med.
Nogle gange kan ens læge også hjælpe, når man har angst. Lægen kan måske henvise til et sted, hvor du sammen med nogle andre kan arbejde med angsten, så den kommer til at fylde mindre og mindre. Måske kunne du overveje at bestille tid hos lægen, hvis du ikke allerede har været der? Og måske kunne du tage en af dine forældre med, så I sammen kunne tale med lægen, om hvilke muligheder der er.
Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111. Du kan også se lidt flere råd og breve fra andre unge på vores hjemmeside her.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
