Kære pige på 16.
Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, når du har svært ved at være alene med dine tanker og følelser, og ikke har lært spansk endnu.
Du skriver, at du har hjemve og ikke føler, at du hører til. Det forestiller jeg mig må være virkelig hårdt for dig lige nu.
Hjemve
Først får jeg lyst til at fortælle dig, at det er meget naturligt at have hjemve, når man er på udvekslingsophold i udlandet. Men det er endnu mere forståeligt, når du har haft en så overvældende og hård start i X.
Jeg kunne forestille mig, at når du har set frem til at være udvekslingsstudent, så har du haft mange forventninger til at udleve et eventyr i et helt nyt land. Fx det at lære nye mennesker at kende, lære spansk, klare dig selv og være en del af et fællesskab i en ny familie.
Din start tog end anden drejning end du havde håbet. Jeg kan godt forstå, at det er overvældende nu at skulle starte et nyt sted. Men som du selv skriver, så har du kun været der en uge, hvilket jeg tænker er meget kort tid i forhold til et helt udvekslingsophold. Jeg håber, at det kan berolige dig lidt at tænke på, at det kan nå at ændre sig og blive nemmere for dig.
Jeg fornemmer, at du rigtigt gerne vil nyde turen. Jeg tænker derfor, at den måde jeg bedst kan hjælpe dig på, er ved at give dig lidt refleksioner og råd til, hvordan jeg tror, at du kan få det bedste ud af dit ophold. Det håber jeg er meningsfuldt for dig.
Nyde turen
Jeg fornemmer, at det er svært ikke at sammenligne din nye skole med din gamle skole. Det kan jeg godt forstå. Men jeg tror alligevel, at det kunne være en god ide at prøve at lade være med at sammenligne de to skoler og så i stedet fokusere på, at der faktisk allerede efter en uge er en sød pige, som snakker med dig, og som du måske også har lyst til at blive veninder med?
Måske du kan tænke på og glæde dig til de ture, du skal på rundt i X med de andre udvekslingsstuderende? Jeg forestiller mig, at de bliver ret fantastiske.
Du skriver også, at din nye familie er fin, og at de er meget sociale.
Det tænker jeg er en god start. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med dem om din hjemve, nu når du beskriver, at det er svært for dig at være alene med dine tanker og følelser?
Nu ved jeg ikke om de snakker engelsk. Men ellers kunne du måske forsøge at skrive dine tanker og følelser ned på spansk og vise dem det?
Jeg tror, at det kunne hjælpe dig rigtig meget at få fortalt højt, hvordan du har det, så du ikke skal gå alene med dine tanker og følelser længere. Fordi så bliver det på en måde mere okay at have hjemve og være ked af det.
Jeg tænker, at de vil kunne forstå at du har hjemve, især hvis de har været værtsfamilie før. Kan du følge mig i det?
Taler du med andre udvekslingsstuderende?
Hvis du har kontakt til de andre udvekslingsstuderende fx over en facebookgruppe eller andet, kunne det måske også være en idé at skrive/fortælle dem om din hjemve, og om din hårde start.
Jeg tænker, at der er mange af de andre udvekslingsstuderende, der også har hjemve, og stadig kæmper med at falde til efter lidt over en måned.
Til sidst får jeg lyst til at udfordre dig lidt.
Du skriver, at du føler dig svag, fordi du har rigtig meget hjemve. Men det tænker jeg slet ikke er et svaghedstegn. Tværtimod tænker jeg, at du har været utroligt modig at tage til X som 16-årig, og at du har haft en utryg og omvæltende start, som du lige skal vænne dig til.
Det er helt naturligt at græde og savne, når man har hjemve. Det tænker jeg kun er et tegn på, at du er ude af din komfortzone og, at du virkelig har udfordret dig selv personligt. Hvor er det sejt!
Omvendt vil jeg selvfølgelig understrege, at hvis du i en lang periode fortsætter med at græde hver aften og have det sådan her, så skal du selvfølgelig overveje, om det alligevel er noget for dig.
Men jeg tænker, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne prøve ikke at bekymre dig for meget om det nu. Du kunne fx aftale med dig selv, at du om 2 uger vurderer, om det er blevet bedre, eller om det stadig er det samme. Hvad tænker du mon om den ige?
Jeg håber, at mine refleksioner kan give dig lidt mere ro i maven, og at rådene kan hjælpe dig lidt videre herfra.
Jeg tror virkelig på, at du kan skabe dig et rigtig godt udvekslingsophold i X. Jeg sender dig et varmt kram fra Danmark.
Du altid er velkommen til at skrive et brev igen, eller ringe til BørneTelefonen på 116111.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen.
