Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Udveksling og hjemve

Hej.

Jeg er en udvekslingsstudent og har lidt problemer.

Jeg har været væk hjemmefra i nu 5 uger. Jeg er i et land, lad os kalde det X, som var mit tredje valg af landevalg.

Jeg blev virkelig glad for X, fordi det er anderledes og jeg ville lære spansk.

Jeg kunne ikke selv vælge byen jeg skulle til. Og kom til en meget farlig by, midt inde i landet.

Jeg var der i en måned. Jeg var okay glad for familien. Og skolen var jeg virkelig glad for. Men byen var bare alt for farlig til et udvekslingsår.

Jeg var mega indelukket og kunne høre skud næsten hver nat. Det var en mega ubehagelig oplevelse.

Jeg skulle derfor flytte by, familie og skole. Jeg har nu været i min nye by i en uge.

Jeg ved godt at det ikke er særlig lang tid. Min nye er familie er også fin nok. De er meget sociale, så det er godt.

Min nye skole er okay, der er udvekslingsstudenter, og kan godt mærke, at de har været her i længere tid end mig. Det synes jeg er svært.

Der er stor forskel på min nye og gamle skole her i X.

Jeg savner den gamle skole meget, men på samme tid kan jeg ikke komme tilbage på grund af den gamle by. Folk snakker ikke særlig meget her på skolen.

Heldigvis er der en meget sød pige som snakker til mig.

Jeg har haft det meget svært her i X, fordi tingene bare ikke gik som forventet.

Det har været meget svært for mig at være så alene med mine tanker og følelser, da jeg ikke kan spansk endnu.

Jeg føler at der ikke er et sted jeg høret ordentligt til. Det er meget svært for mig.

Jeg savner Danmark og min familie rigtig meget. Og bruger meget af min tid på at tænke på den dag jeg kommer hjem igen til Danmark.

På samme tid vil jeg overhovedet ikke hjem, da jeg skal på mange ture rundt i landet med de andre udvekslinge.

Men jeg synes det er hårdt at tænke så meget på Danmark og savne min familie, samme tid med at føle at jeg ikke har et sted jeg hører til.

Jeg ligger på mit værelse og græder hver nat, fordi jeg føler mig så svag. Jeg ved ikke hvordan jeg skal nyde tiden her.

Hilsen en meget forvirret 16 årig pige.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16.

Hvor er det godt, at du skriver til BørneTelefonen, når du har svært ved at være alene med dine tanker og følelser, og ikke har lært spansk endnu.

Du skriver, at du har hjemve og ikke føler, at du hører til. Det forestiller jeg mig må være virkelig hårdt for dig lige nu.

Hjemve

Først får jeg lyst til at fortælle dig, at det er meget naturligt at have hjemve, når man er på udvekslingsophold i udlandet. Men det er endnu mere forståeligt, når du har haft en så overvældende og hård start i X.

Jeg kunne forestille mig, at når du har set frem til at være udvekslingsstudent, så har du haft mange forventninger til at udleve et eventyr i et helt nyt land. Fx det at lære nye mennesker at kende, lære spansk, klare dig selv og være en del af et fællesskab i en ny familie.

Din start tog end anden drejning end du havde håbet. Jeg kan godt forstå, at det er overvældende nu at skulle starte et nyt sted.  Men som du selv skriver, så har du kun været der en uge, hvilket jeg tænker er meget kort tid i forhold til et helt udvekslingsophold. Jeg håber, at det kan berolige dig lidt at tænke på, at det kan nå at ændre sig og blive nemmere for dig.

Jeg fornemmer, at du rigtigt gerne vil nyde turen. Jeg tænker derfor, at den måde jeg bedst kan hjælpe dig på, er ved at give dig lidt refleksioner og råd til, hvordan jeg tror, at du kan få det bedste ud af dit ophold. Det håber jeg er meningsfuldt for dig.

Nyde turen

Jeg fornemmer, at det er svært ikke at sammenligne din nye skole med din gamle skole. Det kan jeg godt forstå. Men jeg tror alligevel, at det kunne være en god ide at prøve at lade være med at sammenligne de to skoler og så i stedet fokusere på, at der faktisk allerede efter en uge er en sød pige, som snakker med dig, og som du måske også har lyst til at blive veninder med?

Måske du kan tænke på og glæde dig til de ture, du skal på rundt i X med de andre udvekslingsstuderende? Jeg forestiller mig, at de bliver ret fantastiske.

Du skriver også, at din nye familie er fin, og at de er meget sociale.

Det tænker jeg er en god start. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med dem om din hjemve, nu når du beskriver, at det er svært for dig at være alene med dine tanker og følelser?

Nu ved jeg ikke om de snakker engelsk. Men ellers kunne du måske forsøge at skrive dine tanker og følelser ned på spansk og vise dem det?

Jeg tror, at det kunne hjælpe dig rigtig meget at få fortalt højt, hvordan du har det, så du ikke skal gå alene med dine tanker og følelser længere. Fordi så bliver det på en måde mere okay at have hjemve og være ked af det.

Jeg tænker, at de vil kunne forstå at du har hjemve, især hvis de har været værtsfamilie før. Kan du følge mig i det?

Taler du med andre udvekslingsstuderende?

Hvis du har kontakt til de andre udvekslingsstuderende fx over en facebookgruppe eller andet, kunne det måske også være en idé at skrive/fortælle dem om din hjemve, og om din hårde start.

Jeg tænker, at der er mange af de andre udvekslingsstuderende, der også har hjemve, og stadig kæmper med at falde til efter lidt over en måned.

Til sidst får jeg lyst til at udfordre dig lidt.

Du skriver, at du føler dig svag, fordi du har rigtig meget hjemve. Men det tænker jeg slet ikke er et svaghedstegn. Tværtimod tænker jeg, at du har været utroligt modig at tage til X som 16-årig, og at du har haft en utryg og omvæltende start, som du lige skal vænne dig til.

Det er helt naturligt at græde og savne, når man har hjemve. Det tænker jeg kun er et tegn på, at du er ude af din komfortzone og, at du virkelig har udfordret dig selv personligt. Hvor er det sejt!

Omvendt vil jeg selvfølgelig understrege, at hvis du i en lang periode fortsætter med at græde hver aften og have det sådan her, så skal du selvfølgelig overveje, om det alligevel er noget for dig.

Men jeg tænker, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne prøve ikke at bekymre dig for meget om det nu. Du kunne fx aftale med dig selv, at du om 2 uger vurderer, om det er blevet bedre, eller om det stadig er det samme. Hvad tænker du mon om den ige?

Jeg håber, at mine refleksioner kan give dig lidt mere ro i maven, og at rådene kan hjælpe dig lidt videre herfra.

Jeg tror virkelig på, at du kan skabe dig et rigtig godt udvekslingsophold i X. Jeg sender dig et varmt kram fra Danmark.

Du altid er velkommen til at skrive et brev igen, eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen.

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat