Mit liv bliver nok taget

Kære pige på 14 år

1000 tak for dit modige og ærlige brev. Det er godt gået, at du har taget det første skridt til og fortalt om, hvordan du har det inden i. Det gør det lettere at få den hjælp, du har brug for, så du kan få det godt igen. Det har du fortjent!

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om der er nogen der ved, hvordan du går og har det inden i?

Det lyder som om din mor, far og mormor elsker dig, men måske ikke ved hvordan de skal vise det. Eller måske ved de ikke, at du har brug for, at de viser det.

Måske tænker dine forældre, at du er teenager og prøver at finde ud af, hvem du er, og derfor gør lidt modstand? Måske kan de ikke mærke, hvor ondt du har inden i, når du måske virker stærk i jeres diskussioner (selv om du måske synes, du viser dem det ret tydeligt).

At være teenager er en periode, der er både kan være sjov, spændende og virkelig hård til tider. Det er første gang i livet, hvor man langsomt begynder at løsrive sig lidt fra sine forældre og finde ud af, hvem man er, og hvad man står for.

I perioder som denne kan det være rigtig rart at have nogen at tale med om, hvordan man har det, så man ikke føler sig så alene i alt det nye, der sker inden i en og rundt omkring en.

Jeg tænker derfor, om du har nogle i dit liv, du har tillid til og har lyst til at fortælle, at du lige nu synes det er lidt svært at være dig? Det behøver ikke være dine forældre, men det kan være en anden voksen, du ville være tryg ved at tale med. 

Du skriver ikke så meget om dit forhold til din mor eller mormor, men det virker som om de elsker dig meget højt. Måske ville en af dem være gode at tale med omkring dine diskussioner med din far, og hvor ked af det, du bliver?  Det kan jo godt være, din mor slet ikke er klar over, at du helst ikke vil diskutere med din far og mest af alt ønsker, I kunne have det som da du var lille.

Hvis det er svært at få sagt, kunne du måske printe det her brev ud og vise eller bruge til at tale ud fra. Måske ville det kunne hjælpe med at få startet en god snak om, hvordan du har det? Og være starten på, at du kunne begynde at få noget mere støtte og hjælp, så du kan få det godt igen.

Jeg håber, du vil bruge noget af dit mod til at åbne op over for en voksen, du har tillid til. Hvis du har brug for at starte med at være helt anonym og tale med en voksen, der gerne vil lytte og hjælpe, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen