Jeg føler mig ensom.

Kære N
Du skal slet ikke undskylde, at du har skrevet herind – jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, og jeg synes, det er så fint, at du har fundet modet til at bede om hjælp.  Du skriver, at du nok ikke er stærk nok til at sige, hvordan du har det. Alligevel skriver du herind. Det kan man vel godt se som stærkt gjort!

Det er helt naturligt gerne at ville tale om, hvordan man har det - specielt når man har haft det svært i længere tid. Det er godt, at du kan mærke, at du har brug for at tale med nogen. Derfor synes jeg heller ikke, at ”det er din egen skyld og dit eget problem”, som du skriver. Tværtimod. Det her skal du have hjælp at håndtere- og jeg tænker, at du virkelig fortjener ikke at gå alene med tingene mere.

Du har forsøgt at snakke med din mor, men hun har desværre bedt dig om ikke at tale med nogen om, at du skader dig selv. Jeg kan derfor godt forstå, hvis du føler, at du så står alene. Du har forsøgt, det bedste du kan at skjule, at du har det skidt – og derfor er det klart, at du sådan håber, at nogen nu opdager, hvordan du virkelig har det. 

Du skriver, at du har tænkt over selvmord. Måske er dine tanker om selvmord, og at du gerne vil væk et tegn på, hvor meget du ønsker, at den her situation skal ændres. Nogle gange kan man nemlig komme i en situation, hvor man føler, at bægret er ved at ”flyde over” – altså, at det hele er ved at blive for meget. 

Jeg tænker derfor, at det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp fra en voksen. Du skriver, at du ikke vil gøre din mor ked af det – men faktisk er det sådan, at din mor skal passe på dig og hjælpe dig med det, der er svært. 

Hvis du alligevel tænker, at din mor ikke kan hjælpe dig, så er der måske en anden voksen, du kan tale med? En lærer, du er tryg ved, en venindes mor, din familie eller en anden – hvem vil være bedst at gå til? 

En anden mulighed er, at du går til din læge eller sundhedsplejersken på din skole og enten fortæller, hvordan du har det, eller viser det her brev. De vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få noget hjælp hos fx en psykolog, så din situation kan ændres. De vil også kunne tale med din mor, så hun forstår, hvor vigtigt det er, at du ikke går alene med tingene. 

Selvom du har venner, beskriver du, at du føler dig ensom. Når man har en masse ting, som man går med selv, kan der nemt opstå en følelse af ensomhed – for man er jo alene med de tanker og følelser, der fylder en masse. Gad vide, om du kan genkende det? Det kan være, at dine venner vil lytte og forsøge at støtte dig, hvis du fortæller dem om, hvordan du rigtigt har det?

Det kan kræve en del at skulle tænke over, hvorfor man begynder at skade sig selv – det har du alligevel tænkt over. På hjemmesiden http://www.lmsselvskade.dk kan du læse om selvskade, og hvordan man kan få hjælp.

Jeg håber, at det her brev kan være en hjælp for dig. Hvis du har brug for at tale mere med nogen, som ikke kender dig, er du velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111.
Mange tanker og kærlige hilsener
BørneTelefonen