Brev

Jeg føler mig alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev hvori du beskriver, hvordan dit liv ser ud, og hvor alene du føler dig. Først og fremmest vil jeg lade dig vide, at du IKKE er forkert, og jeg synes du er ualmindelig sej. For du gør faktisk noget for at få det bedre – du skriver hertil og beder om hjælp! Det viser, at du ikke vil acceptere at have det dårligt og svært, og det er et vigtigt udgangspunkt at have!

Når vores verden ser helt uoverskuelig og meningsløs ud, kigger man sig ofte omkring, og ser at det hele ligner et korthus, som er styrtet sammen – sådan læser jeg dit brev. Du har følelsen af, at det hele ramler og du skal finde en udvej. – Og den findes!

Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, hvor længe du har været skilsmissebarn. Det er måske heller ikke vigtigt, men jeg tænker om dine forældres fravær i dit liv, kan have noget at gøre med en måde for dem, at komme videre på – som for voksne typisk kan være at begrave sig i job og andre gøremål? Jeg skriver det, for at du evt. kan kigge på det som en måde de lever på, mere end et bevidst fravalg af dig. At de så faktisk ikke virker til at være særlig opmærksom på dig – er resultatet og helt sikkert ikke okay. Men måske ville de reagere anderledes, hvis det gik op for dem, hvordan du har det?

Der er et faktum, og det er at du er teenager og i puberteten. Det kan være noget af en udfordring og det kan være meget svært at navigere i både mht. følelsesmæssige rutsjeture, konflikter med forældre, søskende og veninder, lavt/svingende selvværd og oplevelsen af meningsløshed og uoverskuelighed. Det tror jeg, er vigtigt at huske på.

Når det er sagt, er det stadig ikke acceptabelt at gå rundt og have det så skidt, som du fortæller. Jeg kan ikke helt læse ud fra dit brev, om du har forsøgt at tale med dine forældre og din bror om, hvordan du har det..?
 
Mon din bror er klar over hvor meget skade han gør, når han taler så grimt? At man kan slå med ord og forurene andre voldsomt meget på den måde? Mon dine forældre helt har overset, at de nu har en datter på knap 14 år, som har brug for at skabe sig en identitet, fx ved at indrette sit værelse og købe sit eget tøj?

Jeg tænker, om du har mod på at invitere din familie til et familiemøde? Fx med overskriften ”Hvordan har vi det i vores familie?”. Så kunne det udvikle sig til en fælles snak om, hvordan man har det og hvordan man måske ønsker det skal være.

En anden mulighed kunne være, at du viste din familie vores brevveksling. Lod dem få tid til at læse og tænke og derefter fik en snak..? Nogen gange kan det være en god ide med at skrive et brev (som du fx har gjort hertil) for da får man mulighed for i ro og mag at forklare sig, uden at blive afbrudt og i netop det tempo, som man har brug for. Det kan være du har en moster/tante/onkel/kusine… som du har det godt med og som kunne hjælpe dig i gang?

Du fortæller, at du er gledet ud af fællesskabet i klassen og mister dine veninder. Mon der er en anden end din klasselærer, som du har et godt og tillidsfuldt forhold til? Det var måske en idé at tale med ham/hende? Alle dine lærere har nemlig et stort medansvar for, at du trives i klassen. På de fleste skoler er der tilknyttet en sundhedsplejerske, hun er vant til at tale med børn og unge og ville også være en mulighed for i dig. - Men du kan nok ikke få fat i nogen af dem før i slutningen af sommerferien.

Jeg er af den overbevisning, at hvis man gør det, man plejer at gøre, sker der det der plejer at ske. Men gør man noget andet, opstår muligheden for at noget andet sker. – Og du gør nemlig noget andet – så jeg tror på dit liv vil ændre sig.

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag til noget. Og du er altid velkommen til at skrive igen. Du har også altid muligheden for at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til UngeChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste ønsker og tanker

BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat