Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig alene

Kære Børnebrevkasse.

Jeg er en pige på 13 snart 14 år. Mine forældre er skilt og ingen af dem har fundet andre kærester. Begge mine forældre arbejder ret meget, og jeg ser ikke min far særlig tit (Hver anden uge ca.). Min mor sidder altid enten med arbejde i hånden ellers så sover hun. Hun er altid træt og jeg føler aldrig hun har tid til mig!

Så er der min bror, jeg skændes altid med ham og vi er aldrig enige om noget! Han slår mig og kalder mig grim, luder, idiot, taber og andre ubehagelige ting! Selv om jeg nogle gange selv ligger op til det så er det bare noget han nærmest gør HELE tiden.

Min bedste veninde har lige droppet mig, over sms fordi hun mener vi bor for langt fra hinanden. Mine andre veninder er jeg ved at vokse fra eller nærmere, der er en pige som minder om mig bortset fra hun er bedre end mig! Hun har taget mine veninder fra mig! Jeg er heller ikke med i klassens fællesskab længere og min lærer er mega ligeglad med mig.

Jeg græder mig selv i søvn hver nat fordi jeg ikke kan se meningen med mit liv. Det hele kører i rundkreds: Stå op-bliv kaldt grim-tag i skole-hver alene-tag hjem-skændes med forældre-lektier-i seng.Det er helt forfærdeligt! Og jeg føler ikke at jeg kan sige det til min mor, hun har altid så travlt og er ret ligeglad med mig, føler jeg! Min far er ikke bedre!

Jeg føler mig ikke hjemme nogle steder, det er ikke mig som har valgt mine ting eller mit tøj og jeg har ingen at gå til når jeg har brug for et kram. Dog har jeg en super skøn nabo på 40 som hjælper mig engang imellem og som får mig til at føle mig speciel og værdsat. Men jeg er ikke særlig ofte sammen med hende da min mor har noget imod hende.

Jeg aner ikke hvad det er at jeg gør forkert siden jeg er så alene. Ingen gider mig og det hele bliver værre dag for dag! Hvad skal jeg gøre? Hvorfor er jeg så alene? Er jeg forkert? Jeg ved intet længere…

Hilsen 4everAlone

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev hvori du beskriver, hvordan dit liv ser ud, og hvor alene du føler dig. Først og fremmest vil jeg lade dig vide, at du IKKE er forkert, og jeg synes du er ualmindelig sej. For du gør faktisk noget for at få det bedre – du skriver hertil og beder om hjælp! Det viser, at du ikke vil acceptere at have det dårligt og svært, og det er et vigtigt udgangspunkt at have!

Når vores verden ser helt uoverskuelig og meningsløs ud, kigger man sig ofte omkring, og ser at det hele ligner et korthus, som er styrtet sammen – sådan læser jeg dit brev. Du har følelsen af, at det hele ramler og du skal finde en udvej. – Og den findes!

Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, hvor længe du har været skilsmissebarn. Det er måske heller ikke vigtigt, men jeg tænker om dine forældres fravær i dit liv, kan have noget at gøre med en måde for dem, at komme videre på – som for voksne typisk kan være at begrave sig i job og andre gøremål? Jeg skriver det, for at du evt. kan kigge på det som en måde de lever på, mere end et bevidst fravalg af dig. At de så faktisk ikke virker til at være særlig opmærksom på dig – er resultatet og helt sikkert ikke okay. Men måske ville de reagere anderledes, hvis det gik op for dem, hvordan du har det?

Der er et faktum, og det er at du er teenager og i puberteten. Det kan være noget af en udfordring og det kan være meget svært at navigere i både mht. følelsesmæssige rutsjeture, konflikter med forældre, søskende og veninder, lavt/svingende selvværd og oplevelsen af meningsløshed og uoverskuelighed. Det tror jeg, er vigtigt at huske på.

Når det er sagt, er det stadig ikke acceptabelt at gå rundt og have det så skidt, som du fortæller. Jeg kan ikke helt læse ud fra dit brev, om du har forsøgt at tale med dine forældre og din bror om, hvordan du har det..?
 
Mon din bror er klar over hvor meget skade han gør, når han taler så grimt? At man kan slå med ord og forurene andre voldsomt meget på den måde? Mon dine forældre helt har overset, at de nu har en datter på knap 14 år, som har brug for at skabe sig en identitet, fx ved at indrette sit værelse og købe sit eget tøj?

Jeg tænker, om du har mod på at invitere din familie til et familiemøde? Fx med overskriften ”Hvordan har vi det i vores familie?”. Så kunne det udvikle sig til en fælles snak om, hvordan man har det og hvordan man måske ønsker det skal være.

En anden mulighed kunne være, at du viste din familie vores brevveksling. Lod dem få tid til at læse og tænke og derefter fik en snak..? Nogen gange kan det være en god ide med at skrive et brev (som du fx har gjort hertil) for da får man mulighed for i ro og mag at forklare sig, uden at blive afbrudt og i netop det tempo, som man har brug for. Det kan være du har en moster/tante/onkel/kusine… som du har det godt med og som kunne hjælpe dig i gang?

Du fortæller, at du er gledet ud af fællesskabet i klassen og mister dine veninder. Mon der er en anden end din klasselærer, som du har et godt og tillidsfuldt forhold til? Det var måske en idé at tale med ham/hende? Alle dine lærere har nemlig et stort medansvar for, at du trives i klassen. På de fleste skoler er der tilknyttet en sundhedsplejerske, hun er vant til at tale med børn og unge og ville også være en mulighed for i dig. - Men du kan nok ikke få fat i nogen af dem før i slutningen af sommerferien.

Jeg er af den overbevisning, at hvis man gør det, man plejer at gøre, sker der det der plejer at ske. Men gør man noget andet, opstår muligheden for at noget andet sker. – Og du gør nemlig noget andet – så jeg tror på dit liv vil ændre sig.

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag til noget. Og du er altid velkommen til at skrive igen. Du har også altid muligheden for at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til UngeChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste ønsker og tanker

BørneBrevkassen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat