Kære pige på 16 år
Mange tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver, så du kan få lidt perspektiv på dine tanker og følelser.
Det er altid svært at være ny i klassen, og selvom I alle er nye på gymnasiet, kan jeg forstå, at flere af de andre kender hinanden.
Det gør det selvfølgelig lidt svært for dig her i starten, for måske skal du arbejde lidt hårdere og have lidt mere hjælp end nogle af de andre for at opbygge et nyt netværk. Men det er ikke umuligt. Slet ikke!
Jeg ved godt, at det måske kun er en ringe trøst at sige, at det nok skal blive bedre, selvom jeg umiddelbart tænker det, når nu det er så kort tid siden, at gymnasiet startede op.
Jeg forestiller mig nemlig, at du nok skal finde et hul i det sociale, hvor du kan få en fod indenfor, men det kan jo altså godt være, at det tager lidt tid. Og det er den tid, der føles som en uendelighed - og nok derfor, du går og er rigtig ked af det.
Du skal vide, at rigtig mange har det som du. Jeg tror faktisk, at langt de fleste, der stod i din situation, ville føle sig ligeså generte og usikre som dig. Det er ganske naturligt, når man er ny; uanset om man er barn, ung eller voksen. Den tanke kan måske hjælpe dig lidt?
Måske kunne du også prøve at forestille dig, at du befinder dig i en mørk tunnel lige nu, men at der er lys for enden af den. Det er dit håb. Og det er håbet, der skal holde dig oppe, når du mærker, at du er ved at dykke nedad.
Det er godt at høre, at din mor er optimistisk på dine vegne, og at hun prøver at skubbe dig fremad ved at sige, at du bare skal klø på, og at det nok skal gå. Men måske kunne det være rart for dig også at tale lidt med gymnasiet om, hvordan du har det?
Du kunne f.eks. tage en snak med studievejlederen. Her kan du fortælle, at du har svært ved at finde dig til rette, og at du føler dig udenfor, fordi mange af de andre kender hinanden i forvejen.
Du kan fortælle, at det påvirker dig fagligt, når det sociale ikke fungerer. Studievejlederen kan efterfølgende tage en snak med dine lærere, så de kan få fokus på, hvordan I sidder i klassen og hvordan I arbejder i grupper. På den måde kan du nemmere komme i kontakt med nogen. Du kan selvfølgelig også selv tale med én af dine lærere om din situation.
Du skriver, at du tidligere har gjort skade på dig selv, og at du er bange for at falde tilbage. Det tyder på, at det er en strategi, du har brugt, når du stødte ind i noget, der føltes ubehageligt og uoverskueligt for dig.
Er der mon noget, du har talt med en psykolog om?
Jeg spørger, fordi du så måske skulle tale med din mor om muligheden for at genoptage disse samtaler, hvis du kan mærke, at du er ved at falde tilbage i en tilstand, du har svært ved at kontrollere. Det er rigtig vigtigt at tage det i opløbet, så alle de sorte tanker ikke får lov at skygge for din glæde og trivsel.
Hvis ikke du tidligere har talt med en psykolog, kunne det måske være en ide at gøre det nu? Du skriver nemlig, at du normalt ikke er den generte type, og at du nu falder ind i din egen verden i timerne. Du fortæller også, at du græder om aftenen. Det får mig til at tænke på, om der er sket noget, der gør, at du lige nu føler dig mere utryg end normalt og har svært ved at koncentrere dig? Måske handler det mest om, at du føler dig presset over alt det nye med gymnasiet – men hvis du tænker, at der også kunne ligge andet bag, så er det nok en god ide at få talt med nogen. Måske skulle du overveje at tage en snak med din mor om det?
Til sidst kan jeg selvfølgelig anbefale dig at kontakte BørneTelefonen, hvis du har brug for en snak. Det kan du gøre på telefon, chat eller sms. Det er gratis, og du er anonym.
Jeg vil ønske dig stort held og lykke med at få talt med nogen om det, og ikke mindst med at få det.
Masser af tanker herfra!
BørneTelefonen
