Er jeg det værd?
jeg er en dreng på 17 og jeg ved ikk hvad jeg skal stille op med mig selv længere.
Okay, så ved ikke helt hvordan jeg skal formulere det her, men jeg føler jeg bliver hadet af alle, men samtidig føler jeg at det samtidigt er min egen skyld for det meste. jeg har følt mig alene om til flere gange, hvor jeg har gjordt en masse dumme ting fordi jeg ikke har kunne holde det ud.
første gang jeg følte mig virkelig alene var efter 9. klasse hvor jeg havde en masse venner. de fleste af mine venner var dem fra min klasse, og de var virkelig fantastiske, men i det jeg stoppede på 9. klasse, snakkede vi aldrig igen.
jeg prøvede at skrive til dem lidt for at holde kontakten men de alle ignorede mig. så jeg følte mig som en forpligtelse over for dem. som om de var nød til at være min ven fordi vi gik i klasse sammen.
så op til sommer ferien var det første gang jeg aldrig rigtigt havde haft nogen at snakke med, så jeg begyndte at tænke en del over livet, og fik en masse lorte tanker om hvorfor jeg overhovdet lever. og kunne aldrig finde et svar. hvilket første mig til cutning og selvmords tanker.
jeg skulle starte i 10. klasse, på en anden skole med andre mennesker og jeg kendte ingen der fra. jeg så en pige jeg fandt meget uniq, og jeg ville virkelig gerne komme i kontakt med hende, så som den creep jeg er, fandt jeg hende på facebook og skrev til hende.
hun blev min bedste ven igennem hele 10. klasse og vi endte med at komme sammen. vi vidste begge det ikke ville holde, men vi aftalte at uanset hvad vil vi altid forbliver bedste venner.
hun slog op med mig, hun havde kun den forklaring at hun ikke følte for det. men hun stoppede så med at skrive med mig, selv som ven.
hun begyndte dog at skrive til mig igen. problemet den her gang, var at hun kun skrev fordi hun ikke havde andre at skrive med. hun gjorde det op til flere gange, brugte mig om en reserve ven.
og vi har lige for nogen dage siden kommet op og skændes over det fordi jeg fortalte jeg ikke ville behandles som en reserve ven, at hvis hun ik vil mig, så skal hun ikke skrive. så hun stoppede med at skrive, og nu sider jeg med mine tanker igen.
føler virkelig det er min skyld at jeg har mistet alle mine venner.
jeg cuttede igen igår, og føler kun der er smerter i den her verden. så ved ikke engang om jeg burde prøve at starte noget med nogen andre mennesker. ved at hvis jeg får en ny ven, ender jeg med at ødelægge det hele igen, eller blive meget såret igen.
ved ikke hvad jeg skal gøre længere, og bruger næsten al min tid på at flygte til verdenen af musik imens jeg ligger og græder.
pls hjælp hvis i kan, har stortset givet op.
