Brev

Er jeg det værd?

jeg er en dreng på 17 og jeg ved ikk hvad jeg skal stille op med mig selv længere.

Okay, så ved ikke helt hvordan jeg skal formulere det her, men jeg føler jeg bliver hadet af alle, men samtidig føler jeg at det samtidigt er min egen skyld for det meste. jeg har følt mig alene om til flere gange, hvor jeg har gjordt en masse dumme ting fordi jeg ikke har kunne holde det ud.

første gang jeg følte mig virkelig alene var efter 9. klasse hvor jeg havde en masse venner. de fleste af mine venner var dem fra min klasse, og de var virkelig fantastiske, men i det jeg stoppede på 9. klasse, snakkede vi aldrig igen.

jeg prøvede at skrive til dem lidt for at holde kontakten men de alle ignorede mig. så jeg følte mig som en forpligtelse over for dem. som om de var nød til at være min ven fordi vi gik i klasse sammen.

så op til sommer ferien var det første gang jeg aldrig rigtigt havde haft nogen at snakke med, så jeg begyndte at tænke en del over livet, og fik en masse lorte tanker om hvorfor jeg overhovdet lever. og kunne aldrig finde et svar. hvilket første mig til cutning og selvmords tanker.

jeg skulle starte i 10. klasse, på en anden skole med andre mennesker og jeg kendte ingen der fra. jeg så en pige jeg fandt meget uniq, og jeg ville virkelig gerne komme i kontakt med hende, så som den creep jeg er, fandt jeg hende på facebook og skrev til hende.

hun blev min bedste ven igennem hele 10. klasse og vi endte med at komme sammen. vi vidste begge det ikke ville holde, men vi aftalte at uanset hvad vil vi altid forbliver bedste venner.

hun slog op med mig, hun havde kun den forklaring at hun ikke følte for det. men hun stoppede så med at skrive med mig, selv som ven.

hun begyndte dog at skrive til mig igen. problemet den her gang, var at hun kun skrev fordi hun ikke havde andre at skrive med. hun gjorde det op til flere gange, brugte mig om en reserve ven.

og vi har lige for nogen dage siden kommet op og skændes over det fordi jeg fortalte jeg ikke ville behandles som en reserve ven, at hvis hun ik vil mig, så skal hun ikke skrive. så hun stoppede med at skrive, og nu sider jeg med mine tanker igen.

føler virkelig det er min skyld at jeg har mistet alle mine venner.

jeg cuttede igen igår, og føler kun der er smerter i den her verden. så ved ikke engang om jeg burde prøve at starte noget med nogen andre mennesker. ved at hvis jeg får en ny ven, ender jeg med at ødelægge det hele igen, eller blive meget såret igen.

ved ikke hvad jeg skal gøre længere, og bruger næsten al min tid på at flygte til verdenen af musik imens jeg ligger og græder.

pls hjælp hvis i kan, har stortset givet op.

Dreng, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Mange tak for dit brev. Jeg kan forstå, at du nu i en længere periode har haft det rigtig svært og ikke følt du har nogen at gå til, har jeg ret i det? Det lyder dog også til, at der har været enkelte lyspunkter, du nævner blandt andet dine gode venner i 9.klasse og din veninde/kæreste i 10.klasse. Jeg ved ikke hvad du selv tænker om det, men for mig fortæller det også, at du selv er en rigtig god ven, ellers ville de jo ikke ha været dine venner så længe.

Du skriver, at du har forsøgt at kontakte dine 9. klasses venner efterfølgende, men at de blot ignorerer dig. Hvad er det der får dig til, at tro at de ignorerer dig? Kunne det måske være, at de ligesom du var startet op i en helt ny klasse med nye mennesker og at de derfor prioriterede at snakke med de nye mennesker istedet? Måske det slet ikke har noget med dig, at gøre?

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig ked af at have mistet både din veninde og kæreste på en og samme tid. Det er virkelig hårdt, især fordi det ofte er sådan at når man er nyforelsket, så er man hinandens ét og alt og det kan derfor virke enormt tomt, når personen pludselig forsvinder ud af ens liv. Til gengæld vil jeg sige; "Hvor er du sej", det er ikke alle der har styrke nok til, at sige fra overfor én man holder rigtig meget af. Jeg kender ikke pigen og ved ikke hvilke motiver hun har for, at skrive til dig, men hvis det er som du omtaler, så synes jeg virkelig det er flot, at du kan sige fra. Du skal selvfølgelig ikke nøjes med, at være en reserveven, heller ikke selvom at det nu efterfølgende er hårdt.

Når man har det rigtig svært som du, er det enormt vigtigt, at man har nogen at kunne snakke med. Har du mon overvejet, at snakke med din far eller mor, en onkel eller måske en fætter om de her ting? Det kunne også være, at det kunne være en hjælp at vise dem, det her brev?

Jeg vil også foreslå, at du kontakter LMS, www.lmsselvskade.dk, som er en rådgivning for unge med bl.a. selvskadende adfærd. De har flere muligheder, blandt andet anonym telefonisk rådgivning, chat og støttegrupper. De kan måske hjælpe dig til, at finde andre og mere hensigtmæssige strategier i tilfælde af, at du bliver overmandet af svære følelser.

Venner er betydningsfulde og måske du kunne overveje, at starte til en eller anden sporstgren, hvor du kunne møde nogle nye venner. Det kan også være en klub, hvor de har samme interesser som dig, måske musik?

Håber du kunne bruge mine råd. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Mange hilsner BørneTelefonen

Jeg vil gerne være social, men jeg føler ikke jeg kan.

Dårlig trivsel og klasseskift

Flere breve om Ensomhed

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Om at føle sig udenfor i vennegruppen, og ikke blive inviteret med til ting.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør sanger Karl William og 14-årige Valdemar fortælle om at føle sig udenfor og ensomhed.

podcast

lyt til afsnit

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Læs mere her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.