Kære pige, der går i gymnasiet
Tak for dit meget flotte, beskrivende brev omkring, hvordan du har det. Jeg kan godt læse, du ikke har det godt lige nu, men tænker at det er flot, at du har haft overskud til at skrive til os.
Du spørger, om det kan være en depression. Det ved jeg ikke, om det er, men hvis det er en tanke, der bekymrer dig, så synes jeg, du skal gå til din læge og snakke med ham eller hende om det. Lægen vil i samtalen kunne stille dig en masse spørgsmål til dit liv og vil kunne vejlede dig.
Det er ikke ualmindeligt at man i perioder er trist, især ikke, hvis man føler sig ensom, og det behøver ikke være tegn på en depression. Jeg ved, du deler de følelser med mange andre unge på din alder, som også har et liv, som ikke skulle gøre dem triste, når de selv kigger ind i det, men alligevel føler de en tristhed.
Jeg tænker, det er, som du selv skriver, en rigtig god idé at få alle dine tanker ud af dit hoved. Du kan måske skrive dem ned i en lille bog? For nogle kan det lette lidt. En anden ting der kan hjælpe, når man bliver ramt af tristhed, kan være dyrke motion, løbe en tur, cykle en tur eller hvis der er anden sport, du godt kan lide. Mon du kunne finde overskud til det?
Måske kunne det også være en hjælp for dig at ringe til din veninde, når du bliver trist. Jeg ved godt, at det er det sværeste tidspunkt at være social, men tit handler det om at komme væk fra sine tanker og få en anden god forstyrrelse ind.
Du skriver, at du har en dejlig familie. Det er godt at læse. Kunne det tænkes, du kunne snakke med dem om dine følelser, så de kan blive en støtte for dig? Det er vigtigt, du lige nu får noget hjælp til at komme væk fra din tristhed. Det er ikke rimeligt, at du skal være alene om det. Tit hjælper det også at få sagt tingene høj til en voksen, som kan hjælpe med at tage ansvar for dig.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111 eller logge på UngeChatten og, hvor der sidder voksne klar til at snakke/ skrive med dig.
Kærlig hilsen Børnebrevkassen
