Brev

Der er så meget i mit hovede

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige dreng

Tak for dit beskrivende brev om, hvordan du har det.

Jeg vil starte med dit sidste spørgsmål, om du er et dårligt menneske. Dertil kan jeg klart svare NEJ! Men jeg fornemmer, at du er et menneske, der skal have hjælp til at få ændret dit fokus til et andet spor. Du skriver så fint, at du ved hvad du vil, nemlig arbejde med børn. Prøv at tage udgangspunkt i det og find ud af, hvad der skal til for at få den uddannelse, der gør dette mål muligt.

Prøv at lade det blive første prioritet i dine tanker. Vore tankebaner kan ikke ændres på et splitsekund, men er en daglig træning. Prøv hver gang der kommer en tanke om kærester at feje tanken væk og flytte fokus til det, du gerne vil – at arbejde med børn. Tanker kan være påtrængende, så det kan være, at du i starten skal feje rigtig mange gange og ofte.  Og bytte dem ud med tankero som er gode for dig. Hvad tænker du om det?

Du forklarer så fint, at du og din ekskæreste misbrugte hinanden og med din anden eks, at du gjorde noget, som du godt kan se er forkert. Denne erfaring er så vigtig og godt set af dig. Lad derfor være med at dunke dig selv med det, men brug det netop som en erfaring på den næste kæreste. Ingen mennesker kommer gennem livet uden at gøre erfaringer med ting, de har gjort forkert. Det er ofte dem vi lærer mest af.

Du spørger om du teknisk set har voldtaget din eks. Du virker, som en meget tænksom person, så hvis du kan finde mod til det vil det være godt, hvis du snakker med din eks om dette og høre hvordan hun har opfattet det,  og også overfor hende beklage, hvis hun har følt sig krænket over det som skete. At kunne snakke om ting og også erkende fejl er en stor positiv menneskelig faktor. Det kan være sejt at gøre, så hvis det er svært for dig at stå ansigt til ansigt med hende, kan du også vælge at skrive et brev med dine tanker og en undskyldning. Ville det være en hjælp til komme igennem det?

Du spørger, hvad du kan gøre for at få hjælp, hvis det ikke skal være fra forældre eller psykolog. Du er jo velkommen til at tale eller skrive med os på 116111. Det kunne også være Headspace. Mon du kender headspace.dk? Her har du mulighed for at chatte eller smse med en voksen, som hver dag rådgiver unge, der som du har det svært. Du kan også møde op og få en snak med rådgiverne i huset. Det kan være hos det nærmeste Headspace eller et af de andre steder, alt efter hvad du har det bedst med.

Det er rigtig godt at reflektere over tingene. Det er en gode evne at have. Men også at være opmærksom på, at tankerne ikke kører i ring, er rigtigt godt.

Jeg håber, du finder din vej og får mere ro på, så du finde det, der er bedst for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ensomhed Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Du kan både ringe og skrive til Headspace, og de har også afdelinger i hele landet, hvor du kan komme ind og tale med en rådgiver.

Læs mere

Studenterrådgivningen

Gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser, der oplever psykiske eller sociale problemer. F.eks. stress, eksamensangst, depression, ensomhed mm.

Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat