Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alt er for meget.

Hej Børnebrevkassen

Jeg er en pige på 15 år, jeg går lige nu i 10.klasse. I forbindelse med vores OSO, fik vi vores 2. termins karakter + uddannelses paratheds vudering.
Jeg blev både erklæret uddannelses parat, og alle mine karakterer ligger på 7, 10 og 12, hvilket jo er fine tal. Mit karakter gennemsnit ligger på 9. Alligevel er jeg ikke tilfreds, jeg ved ikke hvorfor, men det er hver gang vi får karakter, tænker jeg, at jeg ikke er god nok, og at jeg burde at lave mere osv.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg sætter mig selv under press og føler, at jeg ikke er klog nok..
Jeg vil gerne på gymnasiet til næste år, men jeg er bange for, at jeg ikke klarer det. Jeg er bange for, at jeg ikke får gode nok karakterer.

Jeg skader mig selv nogle gange, og har siden jeg var 8 år haft selvmords tanker i perioder. Dette er dog ikke kun på grund af skolen, og mine karakterer, men også på grund af alder og min familie.

Når jeg skader mig selv, er det som regel, ved at skære i mig selv, Jeg bider dog også i mine hænder, og slår mit hoved ind i væge. Jeg gjorde skade på mig selv for første gang i efteråret 2012, og siden har jeg holdt to længere pauser på 3 måneder og 5 måneder, men er altid faldet tilbage i det gamle mønster. Tit er det op til flere gange om dagen.

Når jeg har selvmords tanker, er det lidt forskelligt hvad jeg tænker. Det kommer an på situationen. Hvis det er i skolen, er det tit på grund af mine karakterer, men det sker også, at de bare kommer i hovedet på mig, hvis der er en opgave, som jeg ikke kan finde ud af.
Hvis jeg er der hjemme, er det tit efter, at jeg har skændes med nogen, hvilket vil sige næsten hver dag. Så sider jeg på mit værelse og får de tanker.
Nogle gange, kan jeg også være glad, men alligevel får jeg selvmords tanker, og jeg forstår ikke hvorfor.

Engang i mellem er det så slemt, at jeg sidder på nettet, og søger på forskellige måder at begå selvmord på, hvad man skal huske og hvad man skal bruge.

Jeg skrev før, at jeg ikke kun gjorde skade på mig selv og fik selvmords tanker af skolen, men også andre ting..
Jeg er som sagt 15 år, og går i 10.klasse. Jeg fylder først 16 år, når jeg går på gymnasiet. Alle andre fra min klasse er meget ældre end mig, i hverdagen er det ikke det store problem, da jeg altid har været den yngste, derfor har jeg altid været sammen med de “ældre” børn. Hvilket har gjort, at jeg er lige så langt som dem i min mentale udvikling. Problemet er, at de andre tager i byen om fredagen og holder fester, hvilket jeg jo ikke er gammel nok til.

Derudover har vi nogle spændinger i min familie, som ødelægger familien mere og mere, for hver dag der går. Vi skændes alle sammen rigtig meget.
Min far og mor er begge to meget stresset, så de kommer hurtigt op i det røde felt.
Når min far bliver sur, får han rigtig meget selvmedlidenhed, hvilket er rigtig irriterende at høre på. Han råber af mine søskende og mig, og kan en gang i mellem godt blive voldelig.
Jeg føler nogle gange, at min mor leder efter ting vi kan skændes om. Lige meget hvad man gør, gør man det forkert. Nogle gange siger hun fx at der ikke er nogen der hjælper, og det er hende der laver alt. Hvis man så prøver at hjælpe hende, bliver hun endnu mere sur, fordi man ikke gør det rigtigt, eller hurtigt nok.
Min søster og jeg, kan have det rigtig godt sammen, men vi kan også blive rigtig sure på hinanden. Hun er en person, som ikke kan tage kritik, så hun siger diskriminerende ting, som sårer rigtig meget. Når vi bliver sure på hinanden, bliver vi også voldelige, og har givet hinanden op til 10 cm lange ar.

Jeg har før skrevet med en børnerådgiver fra børnechatten, som mente, at jeg burde snakke med min lærer. Jeg skrev til min lærer samme dag, og snakkede med hende dagen efter. Om aften ringede hun til mine forældre.
Hverken min lærer eller mine forældre kender hele historien, da jeg normalt ikke er så godt til at snakke om/ vise mine følelser. Jeg vender dem ind ad, og græder så når jeg er alene…

Hilsen mig..

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”Mig”

Tak for dit brev, hvor du på en utrolig fin måde beskriver, hvordan du har det. Jeg tænker at du er meget modig at du deler dine tanker med mig og jeg synes det er flot at du er så dygtig til at beskrive din situation.

Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke at du stiller utrolig høje krav til dig selv. Som jeg læser det, får du flotte karakterer og er tilmed blevet erklæret uddannelsesparat til gymnasiet. Det er meget flot og du har grund til at være stolt af dig selv. Alligevel oplever du at du ikke er god nok. Jeg tænker at du er god nok, men jeg tænker også at du ligesom mange andre unge ligger under for et stort pres. Når man er 15 år, er der så mange valg og beslutninger, der skal tages og det kan føles helt uoverskueligt. For mig lyder det som om de negative tanker og behovet for at skade dig selv, dukker op når du er presset enten på skole-, familie- eller vennefronten. Hvis det også er på disse tidspunkter, du oftest oplever det, tænker jeg at du skal blive nysgerrig på hvordan du kan være med at ændre disse situationer. Kan du tale med dine forældre om at jeres skænderier og deres stress presser dig? Kan du hjælpe dig selv ved at spørge mere ind til skoleopgaverne således at du ikke oplever følelsen af ikke at kunne finde ud af det? Kan du snakke med din søster om, at I skal passe på hinanden og støtte hinanden i stedet for at komme til at sige hårde ord? Måske har du selv andre forslag til hvordan du på en nysgerrig måde, kan hjælpe dig selv når tankerne griber dig?

Jeg bliver bekymret, når du skriver din far ind imellem er voldelig. I Danmark er det ulovligt, at slå eller på anden måde være voldelig overfor ens børn. Det påvirker på mange måder, ikke mindst i forhold til troen på en selv, hvis vold er en af måderne man bliver mødt på. Jeg håber derfor, du igen vil tage fat i den lærer du tidligere har talt med, så læreren kan hjælpe med at få snakket med din familie, så du kan føle dig tryg og få overskud til at udvikles. Du er teenager, som er en tid, med mange forandringer, både fysisk og psykisk. Det er helt normalt at opleve flere uoverenstemmelser hjemme, da humøret kan svinge og man er igang med at udvikle sig fra barn til voksen, hvilket også gør man har flere holdninger til mange ting i livet, mon du kan nikke genkendende til dette?

Når du skriver at tankerne om selvmord bliver så kraftige at du søger information om det på nettet, bliver jeg oprigtig bekymret for dig. Jeg tænker det er rigtig flot at du tidligere har haft mod til at tale med din lærer om nogle af de ting der er svære. Ud af det du skriver, læser jeg mig også til at hun tog dig alvorlig og gerne ville hjælpe. Hvis hun fortsat er en du har tillid til, synes jeg at det er en god ide at tage fat i hende igen. Hvis det virker rigtig, kan du måske vise hende dit brev og mit svar. For nogle kan det være mindre svært at vise brevet i forhold til selv at fortælle om det der fylder. Hvis du ikke tænker hun er en mulighed, kan du overveje om du skal tale med skolens sundhedsplejerske eller din læge. Jeg tænker i hvert fald at du er nødt til at tage dine tanker og følelser alvorlige for på den måde at hjælpe dig selv med at opbygge et bedre selvværd og finde en strategi for hvad du kan gøre når de negative tanker griber dig.

Måske kender du foreningen Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser. Hvis du har lyst, kan du læse mere om foreningen på deres hjemmeside (www.lmsnyt.dk). De yder rådgivning og støtte til mennesker, der ligesom dig kæmper med tanker om selvskade og selvmord.

Du fortæller om hvordan det, at du er lidt yngre end de andre fra din klasse, påvirker dig i dagligdagen og giver dig en bekymring for gymnasietiden. Det virker til du fagligt er godt med, men som du også er inde på, handler det også om psykisk at føle sig klar. Jeg kommer til at tænke på, om du måske kunne overveje at tage et år på efterskole inden du begynder i gymnasiet? Det at gå på efterskole, kan være en måde at styrke dit selvværd, modnes psykisk, komme lidt væk hjemmefra og måske ad den vej føle dig mere klar til gymnasiet om et års tid? Hvad tænker du om den ide? Måske du kunne tage en snak med dine forældre og/eller med skolens studievejleder?

Derudover er du naturligvis også altid velkommen til skrive ind på børnechatten eller ringe til børneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og rådgive, så du får den hjælp du har brug for og krav på.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen

Børnetelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat