Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skizofreni

Kære børnetelefones brevkasse.

Jeg er en pige på 15 år, som er meget bange for jeg måske kan lide af skizofreni.

Jeg har før været deprimeret i længere tid hvor jeg havde selvmordstanker, skar i mig selv, og havde forskellige spiseforstyrelser. Det er cirka et halvt år siden jeg stoppede med alt det. Men her på de seneste to måneder har jeg haft den tanke om skizofreni.

Jeg føler mig overvåget, hele tiden. Ikke af en person, men føler der er kameraer på mig hele tiden, jeg føler også at alle kameraer (både macbook, iphone, ipad osv) optager alt hvad jeg gør og siger. Jeg føler ikke jeg kan sige en hemmelighed til min veninde uden at alt elektronik er væk.

Jeg har bare en ide med at folk har hacket min telefon og kan lytte til alt, hvilket jeg er så bange for. Jeg føler også folk kan høre hvad jeg tænker, hvilket nok er det jeg hader mest, for det betyder jeg ikke kan tænke for mig selv, er så bange for at folk dømmer mig, selvom hvad jeg tænker på slet ikke er noget unormalt.

Jeg er også meget bange for de mindste lyde, mest om natten. Jeg sover med lyset tændt for er så bange for at der sker noget mens der er mørkt. Jeg ser også skikkelser men de er ofte væk meget hurtigt. Ser også rigtig tit små sorte skygger, som gør mig rigtig bange. Jeg får aldrig nok søvn og falder altid i søvn ved 4-5 tiden selvom jeg skal op tideligt i skole næste dag.

Jeg har hørt stemmer engang før i et panikanfald jeg havde midt om natten. Det var to stemmer der skændtes og jeg forstod ikke deres sprog. Jeg begyndte at græde og rystede og turde ikke gøre noget. Jeg kunne ikke bevæge mig. Det var nok det slemmeste jeg har prøvet i lang tid. Heldigvis var min veninde oppe, så jeg skrev til hende og hun fik mig til at falde til ro.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Mine forældre ved ikke noget, da jeg ikke har et godt forhold til dem, de ved heller ikke noget om min spiseforstyrelse, depression eller cutning, hvilket jeg gerne vil beholde som en hemmelighed for dem, da jeg ikke gør/har det mere, føler jeg ikke de behøver vide det lige nu.

Men jeg er rigtig bange for om jeg har skizofreni, for jeg skal på efterskole, hvilket jeg har glædet mig meget til, og vil blive så ked af det vis de sagde jeg ikke var mental klar nok til efterskole, hvis jeg havde skizofreni.

Jeg håber virkelig jeg kan få et svar, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere. Det tager alt min energi og mit gode humør.

Mvh AS

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære AS,

Tusinde tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp, for jeg kan læse, at du tumler med en masse bekymringer. Jeg kan godt forstå, at det gør dig bange at opleve det, som du beskriver i dit brev. Du skriver, at du er bekymret for, om det kunne være fordi, du lider af skizofreni. Det er jo egentlig kun lægen, der vil kunne hjælpe dig med endelig at afgøre, om det er dét, der er tilfældet for dig. Jeg kan godt forstå, at du har fået den tanke – især hvis du har søgt lidt rundt på nettet om skizofreni. Du skal dog vide, at der findes flere andre grunde til, at man kan have det sådan.

Skizofreni er en lidelse, der giver ændringer i tanker og adfærd. Det kan fx skyldes vrangforestillinger, dvs. urigtige forestillinger om den ydre verden eller hallucinationer, der kan opleves på en eller flere sanser - ofte hørelsen. Det der karakteriserer lidelsen er, at man ofte er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger – og derfor vil evt. vrangforestillinger og hallucinationer ikke kunne korrigeres hos dem, der er ramt af sygdommen uden, at de kommer i behandling.

De vil simpelthen ofte ikke være opmærksomme på vrangforestillingerne på samme måde, som jeg fornemmer, at du er – og måske endda ved, at de er lidt overdrevne, selvom de naturligt føles ubehagelige og virkelige i øjeblikkene. Jeg tænker, at netop det, at du selv er så opmærksom på dine symptomer adskiller dig fra den typiske patient – og gør, at jeg ikke oplagt tænker, at det behøver at betyde, at du har lidelsen. Måske du oplever alle de symptomer som en efterreaktion på de andre oplevelser, som du skriver, at du har været igennem med depression, cutting, selvmordstanker og spiseforstyrrelser kombineret med for lidt nattesøvn. Det er virkelig sejt, at du er kommet ud på den anden side af det – det efterlader altså også mig med et indtryk af en sej og ressourcestærk pige med et stort indblik i sig selv. Igen ikke lige et billede, der passer med den klassiske ubehandlede skizofreni-patient.

Du skriver, at du er kommet ud på den anden side af en depression med cutting, selvmordstanker og spiseforstyrrelser. Jeg bliver da lidt nysgerrig på, om du mon fik hjælp til det? Og om du mon stadig kunne have kontakt dertil hvor du fik hjælp? Jeg tror nemlig, at det for dig kunne være rigtig godt med en professionel vurdering af dine tanker og symptomer. Som jeg har skrevet, så er det jo egentlig kun lægen, der vil kunne stille en endelig diagnose eller henvise dig til specialister, der kan. Og det behøver jo ikke at ende med en skizofrenidiagnose. Som jeg har skrevet, så kan man have det som dig af flere andre årsager, men det er noget, som lægen ved meget mere om. Kunne du mon have mod på at snakke med din læge omkring alt det her?

Jeg får et indtryk af, at du har en rigtig god veninde, og det er jeg rigtig glad for at læse. Det er simpelthen så vigtigt med støtte og opbakning – og især hvis man går og tumler med en masse bekymringer som dig. Jeg kan godt forstå, at du ikke lige umiddelbart har lyst til at involvere dine forældre, når du nu ikke har det bedste forhold til dem. Men nogen gange kan det altså også være rart med lidt voksenstøtte, så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon kunne kende en anden voksen, som du føler tillid til, og som du kunne have lyst til at snakke med? Det kunne være en bedsteforælder, lærer eller måske en ven/venindes mor eller far. Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle fortælle nogen om noget, som bekymrer en, og som man synes er svært. En god idé kan være at skrive lidt ned – måske simpelthen indlede med at vise dit rigtig fine brev og evt. mit svar. Hvad tænker du mon om det?

Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation. Jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre. Jeg kan godt forstå, at din situation bekymrer dig, og derfor tænker jeg også, at det bedste for dig vil være hurtigst muligt at få en professionel vurdering hos lægen, så du kan få den rette hjælp uanset, hvad de ender med at konkludere, der kan være årsagen. Jo hurtigere du kommer i gang – jo hurtigere vil du få det bedre. Og jeg tænker bestemt, at det sagtens kan nås inden, at du skal starte på efterskole. Lad i hvert fald endelig ikke det være det, der afholder dig fra at søge hjælpen. Tværtimod tænker jeg, at man netop vil tænke, at du er fornuftig fordi du får taget hånd om dine bekymringer i stedet for at gemme dem væk. Og du har jo rigtig fint taget det første skridt ved at skrive herind – sejt!

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det hele. Husk at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116 111 eller kontakte os via Børnechatten.

Mange kærlige hilsener
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat