Kære pige på 17 år
Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Det lyder super svært, at tankerne nogle gange kommer til at overtage. For mig lyder det meget naturligt, at du vil gøre alt for at få dem væk og kommer til at cutte.
Jeg tænker også, det måske har føltes enormt sårbart at vise de sider overfor de andre piger. Vi vil jo så gerne vise den bedste udgave af os selv hele tiden. Netop derfor synes jeg, at det er stærkt og modigt, at du fandt ud af, at du beskyttede dig selv bedst ved at sidde på gulvet og holde dig for munden. Har du efterfølgende fået snakket med pigerne om situationen?
Nu ved jeg ikke, hvordan jeres forhold er. Men mon det kunne give mening, at I på et tidspunkt satte jer ned med en lærer og snakkede om, hvad der skete? Det kan måske få det til at fylde mindre inde i dit hoved, hvis du har en fornemmelse af at have fået det forklaret til dem på en god måde. Det kan du i hvert fald overveje.
Under alle omstændigheder kan jeg godt forstå, det var skræmmende, da tanken dukkede op i dit hoved. Det lyder til, du er lidt flov over tankerne og skyder skylden på dig selv. Det kan være hårdt og svært, når man på den måde er under et pres, som man selv står bag. Ofte kan det pres vokse sig større, hvis vi ikke får snakket med nogen om tankerne. Det kan virke helt uoverskueligt at dele tankerne med nogen, hvis vi synes, de er forkerte. Mon du kan have det sådan også?
Her på BørneTelefonen snakker jeg med mange børn og unge, som spørger; “Er de her tanker normale?”
Mange skriver herind, fordi de endnu ikke har mod på at dele dem med nogen tæt på. De fortæller mig, de synes, tankerne er mærkelige og “unormale” – men faktisk er mærkelige tanker noget, vi alle kan få igennem livet. Tankerne kan komme helt af sig selv, hvis vi har det svært, føler os utrygge, er pressede osv.
Men mange unge fortæller også, at de svære tanker og følelser har det med at skrumpe, så snart de deler dem med nogen. Giver det mening?
Det virker også som om, du undrer dig over, at tankerne er på engelsk. Til det tænker jeg, at engelsk er et sprog, som fylder rigtig meget i vores hverdag. Vi ser serier, YouTube og nyheder på engelsk. De sociale medier foregår rigtig meget på engelsk, og når vi rejser, er vi tit vant til at tale engelsk. Derfor tænker jeg, det måske ikke betyder, at de er særligt meget anderledes, end hvis du havde de samme tanker på dansk?
Men jeg er ikke læge eller psykolog, så jeg tror, at det vil være en rigtig fin idé, hvis du fik en snak med din læge om både selvmordstanker, tankerne om mad og at du har prøvet at cutte. Din læge har helt sikkert før hjulpet både unge og voksne med noget, der ligner. Læger ved, at det er noget, vi alle som mennesker kan kæmpe med i perioder af vores liv.
Du kan selv bestille en tid hos lægen. Bare ring til nummeret på dit gule sygesikring, eller måske din efterskole har en læge tilknyttet? Til lægen kan du sige; “Jeg er lidt bekymret, fordi jeg er begyndt at få selvmordstanker på engelsk. Jeg bliver bange og forsøger at skade mig selv, når de kommer. Jeg vil rigtig gerne have hjælp til at få dem væk.”
Din læge kan gøre flere ting – fx henvise dig til en psykolog, som kan fortælle en masse om, hvorfor du får de tanker og hjælpe dig med at få det meget bedre. Kunne du have mod på det?
Hvis du hellere vil finde ud af, om du kan få psykologhjælp på anden vis, så kan du se, om din kommune tilbyder gratis psykologhjælp til unge her: Gratis psykologhjælp
Til sidst vil jeg spørge, om du har delt nogle af tankerne med dine forældre? Det er dine forældre, som faktisk skal sørge for, du har det godt – også selvom du går på efterskole. Måske de kunne støtte dig og egentlig blev glade for, du delte med dem?
Det kan jo være, du allerede har snakket med dem, men hvis ikke du har, så kunne du fx skrive et brev til dem. Heri kan du fortælle, du er begyndt at få det ret svært og har brug for deres støtte til at få det bedre. Kunne du have mod på det?
Jeg håber, mit svar til dig har fået dig til at tænke over, at det faktisk er helt okay, du har haft de her tanker. Det vigtige er, at du får delt dem med nogen. Så jeg håber, du bruger den styrke, du har vist mig i dit brev, til at snakke med din lærer og dine forældre.
Du kan altid også ringe til os. Vi er klar til at lytte og hjælpe dig endnu mere på vej. Vores nummer er 116 111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
