Kære du,
Tak for dit brev. Hvor er det modigt, at du sætter ord på dine følelser. Jeg kan godt forstå, at du får ondt i maven, da det lyder til, at du bevæger dig rundt i en ond cirkel. Det er super godt, du skriver herind. Det er første skridt til at bryde cirklen.
Det lyder bestemt ikke rart, at have en følelse af, at man er dum. Sådan skal du selvfølgelig heller ikke have det. Du skriver, at når du er i tvivl om noget, tør du ikke spørge om hjælp, da du er bange for, at du bliver til grin. Og når du ikke får spurgt om det, som du ville have svar på, så får du det endnu dårligere med dig selv og samtidig ikke noget svar. Jeg formoder, du taler om at få hjælp til opgaver i skolen?
Mange har det som dig
Jeg får lyst til at fortælle dig, at mange børn og unge har det som dig. Det er bestemt ikke unormalt at have det, som du går og har det. Vi mennesker er sociale væsner og har brug for andre omkring os, til at føle os godt tilpas. Når vi ikke føler os helt tilpas, bliver vi utrygge og det påvirker, hvordan vi reagerer i sociale sammehænge.
Måske er det også derfor, vi får rigtig mange breve fra børn og unge, som er forvirret og i tvivl om, hvordan de kan komme af med den dårlige fornemmelse i maven. Noget vi ved der har hjulpet nogle gange er at selvværdsøvelser. Du får lige et link her som du kna kigge lidt på hvis du har lyst: Selvværdsøvelser
Tal med nogen om det
Fordi du beskriver, hvordan du bevæger dig rundt i en ond cirkel, som er svær at komme ud af, er det en god ide at få fat i nogle voksne, som kan støtte dig. Jeg tænker det kunne være godt for dig, at få talt med en voksen, som du kender godt. Vil du have mod på det?
Det kune evt være en af dine lærer på skolen. Fortæl din lærer efter en time (eller skriv via jeres skoleintra), at du tit sidder inde med spørgsmål, men i øjeblikket er bange for at spørge om hjælp foran hele klassen. Måske i kunne finde en måde, hvor du bliver mere tryg i at spørge om hjælp. De fleste lærere er altid åbne for, at hjælpe deres elever, så de får mest ud af deres timer.
Har du mon en god ven/veninde, som du kunne dele det med? Måske han/hun kender til samme følelse, at ikke turde spørge, fordi man ikke vil virke dum. At få sagt højt, hvordan man har det eller hvad det er, som gør en bange, kan godt lette de følelser, som man bærer rundt på alene. Følelsen af, at man ikke står alene, giver måske mulighed for, at få mod til at spørge om hjælp. Og måske en ven/veninde også har brug for hjælp og i kan spørge sammen?
At spørge om hjælp
Jeg håber på, du kan bruge mit råd, om at få hjælp til at komme ud af den onde cirkel, så du kan finde troen på dig selv igen. De fleste unge oplever, at miste troen på sig selv og være bange for at træde forkert. Dit brev viser mig, du har viljen til at få hjælp til de ting, du er tvivl om og gerne vil have hjælp til. Jeg tror, du har modet til at tage næste skridt. Få sagt det højt, så du kan komme af med dine dårlige fornemmelser i maven.
Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på 116 111, hvis du har brug for at tale med os.
Jeg ønsker dig alt det bedste. Mange hilsner fra
BørneTelefonen
