Brev

jeg er afhængelig… !

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Hvor er det sejt, at du søger hjælp til noget som gør dig bange, især noget som er så privat. Stor respekt for det, og jeg vil rigtig gerne sammen med dig, kigge på det at være afhængig af porno. Du beskriver så flot dine tanker og bekymringer, og jeg kan godt forstå det er svært at stå med alene.

Der er mange unge der kontakter BørneTelefonen, lige som dig, med spørgsmål omkring onani og porno. Rigtig mange også med bekymringer omkring omfanget.
At se porno og at onanerer er der mange der gør, også et par gange om dagen i perioder. Det kan være stimulerende og lærerigt, og de fleste unge har set porno inden de har sex første gang. Ved porno kan man få udvidet sin horisont, og blive inspireret til at finde ud af hvad man kan lide.

Man bør dog være kritisk overfor hvad man ser i porno, da den er fabrikeret og fiktion. Det betyder, at det er skuespillere der får penge for at gøre de ting som de får besked på. Men porno er lavet til voksne, og er ikke som at være sammen med en man elsker og gerne vil have det rart sammen med. Porno er en ikke kærlighed og ikke sådan sex er i virkelighede. Ligsom superheltefilm heller ikke sker i virkeligheden. En ulempe kan være de forventninger man får til sit eget sexliv, sin partner og sit eget udseende, da virkelighedens sex som oftest ser lidt anderledes ud. Her kan præstationsangsten drille. Du kan finde flere informationer omkring unge og porno  hos os her: https://bornetelefonen.dk/porno-paa-nettet/

og hos sexlininens rådgivning her: https://www.sexlinien.dk/emneside-porno/porno.aspx

Netop præstationsangsten har du også nævnt i dit brev. At du er bekymret for om, du kan præstere, blive tændt, og blive stiv når du skal have sex.
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for om, det kan gå ud over dine evner sammen med en partner, for det kan det godt. Også voksne mænd kan opleve en pornoafhængighed som ødelægger deres sexliv.

Jeg tænker på, om du mon har gjort dig nogle tanker omkring hvad de 1-2 gange om dagen er for dig?
Om der sker noget bestemt op til, eller om det måske er en form for trøst, eller en pause væk fra virkeligheden? Om der er nogle ting i dig som fylder, som du har brug for at snakke om og få hjælp til? Eller om det bare er en dejlig nydelse som man ikke kan få nok af?

Kunne det være en mulighed for dig, at trappe ned og lave en regel der hedder; 1 gang om dagen i en periode? Og så når du føler at det fungerer med den ene gang om dagen, så lave en ny regel der hedder, en gang hver anden dag? Eller ville det fungere bedre for dig helt at stoppe i en periode, prøve af hvor længe du kan vente indtil næste gang?

Det kunne være en god ide, at forberede dig på, hvad du kunne lave i stedet for, når trangen melder sig.
At holde dig beskæftiget med noget andet. Hvad tænker du mon kunne være muligheder, for at undgå at sidde alene på værelset med porno tilgængeligt? Kunne det være at hænge ud med vennerne, lave lektier, se serier, løbe en tur eller blive inde i stuen hos familien?

Jeg håber mit brev har givet dig lidt ro, og at du har mod på at prøve dig frem med det som fungerer bedst for dig. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ind igen, hvis du undervejs bliver i tvivl om noget.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Har du tanker som:
Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.