Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har voldsom angst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Når jeg læser dit brev, så er jeg slet ikke i tvivl om, at din fars død har været rigtig svær for dig og din mor. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver herind og deler dine tanker. Når man deler sine tanker med andre, så kan det nemlig være første skridt på vejen til at få hjælp.

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig videre.

Når man mister én man holder af, så oplever man at blive ramt af sorg. Sorg kan komme til udtryk på mange måder. Nogle bliver rigtig kede af det, nogle bliver vrede, nogle bliver bange og nogle føler noget helt andet. Det er helt okay at føle alt det eller bare noget af det.

Men det er også vigtigt, at tankerne og følelserne ikke bliver for store og for svære. Hvis de bliver store og svære, så kan det nemlig være rigtig svært at gå med.

Når jeg læser dit brev, så tror jeg dine følelser og tanker omkring din fars død er meget store og svære. Så svære, at du får angstanfald – ligesom du oplevede, da en mand bumpede ind i dig. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du får hjælp til at få styr på tankerne.

Jeg synes det er rigtig godt, at du har snakket med din mor om det. Du skriver også, at hun gør sit bedste for at hjælpe dig. Men hendes sorg fylder stadig meget for hende. Når du skriver sådan, så fortæller det mig, at du er meget betænksom og opmærksom på din mor.

Jeg tror det er vigtigt, at du bliver ved med at snakke med din mor om, hvordan du har det. Selvom du ikke synes det hjælper, så er det vigtigt, at hun bliver ved med at vide, at du har det svært. Det lyder som om, at I to har et særligt bånd sammen. Og derfor er det ekstra vigtigt, at I snakker sammen om det.

Men det kan også være, at der er en anden, som du kan snakke med. Måske du har en mormor, en lærer, en træner eller en anden, som du er tryg ved? Og som du har mod på at snakke med? Sorgen fylder stadig meget hos din mor, og derfor tror jeg det kan være en hjælp for dig også at snakke med én, som måske ikke er berørt på samme måde som din mor.

Hvis du har mod på at snakke med en voksen, så kan I aftale et tidspunkt, hvor I kan snakke sammen. Du kan sige til personen, at der er noget, som er rigtig svært for dig. Og som du har brug for at dele med personen. Du kan fortælle, at du har oplevet angstanfald og at det startede, da din far døde. Og du kan fortælle, at du ikke ved hvad du skal gøre.

Når man skal fortælle noget, som er rigtig svært, så kan det nogle gange være en hjælp at skrive det ned først. BørneTelefonen har lavet en guide, til hvordan du kan skrive et brev. Du kan se guiden HER. Hvis du skriver dine tanker ned i et brev, så kan du enten læse brevet op eller give brevet til den, som du vil snakke med.

Jeg tænker, at I sammen kan finde ud af, hvordan du kan få det bedre. Måske kan I snakke om din fars død og hvordan du har haft det siden. Det kan også være at I kan snakke om hvordan din mor tackler det hele. I kan også snakke om, om det er en idé for dig at snakke med din læge eller en psykolog. Hvis man har oplevet at miste sin far, så kan det nemlig være rart at snakke med en professionel om det.

Tror du, at du har mod på at snakke med en anden end din mor om det?

BørneTelefonen har en side om at føle sig bange og angst. Du kan finde siden HER. Måske kan det være en hjælp for dig at læse lidt mere, få flere råd og læse andre unges breve om angst.

Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat