hvorfor mig???

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Nogle gange kan det føles som om, at problemer slår sig sammen og bliver til flere. Sådan kan jeg forestille mig, at du må have haft det, da du besluttede dig for at skrive. Jeg har nogle ideer til, hvordan det hele forhåbentlig kan blive lidt nemmere.

Du skriver, at du er meget ked af det, fordi dine forældre måske ikke skal være sammen længere. Det kan jeg godt forstå, må være en svær tanke at gå rundt med. Men går du rundt med det alene? Eller ved dine forældre godt, at deres situation også påvirker dig? Måske har du holdt det for dig selv, fordi du har tænkt, at dine forældre har nok at kæmpe med. Men jeg synes, du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det. Måske kunne de endda give dig svar på nogle af alle de spørgsmål, du sikkert har? Du kunne måske vise dit brev og mit svar til dem, så brevet kunne blive en slags ”indledning” til en god snak.

Hvis du synes, det er for svært at tale med dine forældre, kunne det være at der var en anden god voksen, du kunne snakke med? En lærer måske eller en af dine venners forældre. Når ens forældre måske skal skilles kan det nemlig føles rigtig utrygt - og det kan være rart at tale med nogen. Hvis nogen af dine venner også har forældre, der er skilt, vil de sikkert kunne genkende, hvordan du har det – måske de også vil være gode at snakke med?

Jeg er glad for at høre, at du i skolen har fundet en rigtig god og dejlig veninde i A. Derfor må det være en ubehagelig følelse, når du føler, at B prøver at tage A fra dig. Her tror jeg, at du skal fortælle dig selv, at A selvfølgelig også er rigtig glad for at have dig som veninde. 
Det er rigtig godt, at du har forsøgt at snakke om det med A, selvom I desværre blev afbrudt af B. Er der tidspunkter, hvor du er alene med A, hvor I vil kunne snakke sammen? 

Når du snakker med A, tror jeg, du skal huske på, at du blot skal fortælle hende, hvordan du har det. Ligesom alle andre bestemmer A selv, hvem hun vil være sammen med. Derfor kan du desværre ikke kræve af hende, at hun ikke må være sammen med B. Men du kunne måske foreslå hende, at I fx 1-2 gange om ugen laver noget sammen, hvor det kun er jer to?

Du fortæller, at du det sidste halve år, har fået væksthormon for at blive højere. Men at du overvejer at stoppe. Jeg kan forestille mig, at det kan tage noget tid at vænne sig til at skulle stikke sig hver aften. Og jeg kan godt forstå, at det kan virke uoverskueligt, at du skal have hormonbehandlingen et år endnu. Men jeg forestiller også, at du nok langsomt vil vænne dig mere og mere til det. Måske kunne du tage en snak med din læge om dine bekymringer? Måske han eller hun endda vil kunne fortælle dig om andre piger, der skal igennem det samme som dig?

Jeg kan forestille mig, at det må være irriterende for dig at være den i klassen, der sidst kommer i puberteten – præcis ligesom det sikkert er irriterende at være den første. Alle vil nok helst ligge et sted i midten, men det er helt normalt, at der i en klasse er forskel på, hvornår man kommer i puberteten. Måske har du allerede lagt mærke til, at ikke alle pigerne på din skole er lige langt i deres udvikling – og jeg er faktisk sikker på, at flere af pigerne lige som dig først får menstruation og bryster, når de kommer i de ældre klasser. Du er altså ikke den eneste, der godt kan gå rundt og være lidt utålmodig. Men måske kunne sundhedsplejersken på skolen være god at snakke med omkring pubertet og din hormonbehandling?   

Jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine råd. Hvis du har brug for at snakke mere, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. 
Hvis dine forældre vælger at blive skilt, kan det måske være en hjælp for dig at ringe til os og få nogle gode råd. Du kan også fortælle dine forældre, at de er velkomne til at ringe til Forældretelefonen på 35555557, hvis de gerne vil have nogle gode råd til, hvordan de bedst hjælper dig, hvis de skal skilles. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen