Kære pige der hele sit liv har boet mest hos sin mor
Sikke et velformuleret brev du har sendt. Jeg får en fornemmelse af den udfordrende situation, du befinder dig i lige nu. Jeg tænker, at en af årsagerne til, at det er svært at have snakken med din mor om at flytte hjem til din far er, fordi du også elsker hende ligesom du beskriver, at du elsker din far og din bonusmor? Og at du ikke ønsker at såre din mor? Men måske trænger du til en luftforandring?
Det er dog en samtale, som jeg syntes, begge dine forældre skal være med indover på samme tid. Måske over Skype eller en anden platform hvor i kan se hinanden, mens i snakker? Så er der ingen af dine forældre, der skal tage den lange transport for samtalen. Og ved at i kan se hinanden, er der en chance for at undgå trælse misforståelser. Dette tænker jeg at vil gøre det nemmere at få dine forældre med på at tage snakken i fællesskab. Det er ikke en samtale, (ud fra min mening), som du skal have alene med din mor. Der er rigtig mange beslutninger der skal træffes i forbindelse med en eventuel flytning. Både beslutninger som dine forældre skal tage, men også beslutninger hvor du kan have indflydelse. Flytningen ville jo fx betyde et skoleskift, og at du er langt fra veninderne og eventuelle fritidsinteresser, som du kender det nu. Er dette mon noget du har haft med i dine overvejelser?
Ud fra det du skriver, så lyder det som om, at begge dine forældre elsker dig. Din mor blev måske overrasket, over at du måske gerne vil bo hos din far? Måske resulterede denne overraskelse i, at din mor blev bange for at miste dig, og derved kom til at sige nogle ting som hun absolut ikke burde sige? Men STOR ros til dig for at gå til din far og få en bekræftelse på at han elsker dig! Så går du nemlig ikke rundt med den bekymring.
Nu nævner du ikke årsagen til ønsket om at flytte, andet end at du gerne vil prøve at bo hos din far og bonusmor. Har du prøvet at tænke og mærke dybt efter i dig selv, om der er en anden grund? Måske er det bare en lyst til luftforandring? Hvilket er helt almindeligt i din alder, og også for de fleste voksne af og til! Men hvis der er noget dybere bag ønsket, så er det vigtigt, at både du og dine forældre er opmærksomme på dette, så dine forældre i fællesskab med dig, kan finde den bedste løsning.
Hvis nu den samtale med din mor, som du går og forbereder dig mentalt på, går helt gal. Eller hvis du mister modet, fordi du er usikker på, hvordan din mor vil tage det. Så skal du vide, at du som barn i Danmark nogle forskellige rettigheder som skilsmissebarn.
Når du fylder 10 år, har du det, der hedder initiativret. Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre om, hvor du skal bo. Eller hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos. Din initiativret betyder ikke, at du selv kan bestemme. Det er dine forældre og Familieretshuset, der bliver enige om det. Men de skal lytte til dig. Og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.
Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe ind til Børnenes Skilsmissetelefon på tlf. 2060 0550. Du kan ringe mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 11.00-16.00. og torsdag kl. 12.30-17.00. Samt et link til deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om, hvad du kan tale med Skilsmissetelefonen om: https://migimidten.dk/boernenes-skilsmissetelefon Du kan vælge at være anonym. Dette kan måske være en hjælp i starten?
Måske giver det mere mening for dig at snakke med en voksen derfra, før du har samtalen med dine forældre? Måske kan rådgiverne give dig nogle råd til denne samtale? Derudover kan de måske give dig nogle eksempler på de muligheder, som de umiddelbart ser, at du har på nuværende tidspunkt?
Derudover kan du på BørneTelefonens brevkasse se andre børns breve omkring det at være skilsmissebarn. Dette kan måske give dig nogle råd til, hvordan du kan håndtere de forskellige følelser og tanker, du kan opleve? Du kan forhåbentlig finde en følelse/fornemmelse af, at du ikke er alene med tankerne om fx. at skifte bopælsforældre.
Håber du kan finde inspiration i mit svar. Uanset er du altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen eller ringe til os på 116 111.
Håber samtalen med dine forældre går rigtig godt, og at i finder en løsning, der kan fungere for jer alle!
De bedste hilsner
BørneTelefonen