Brev

Vil ikke bo hos min far

Jeg er en pige på 13 hvis forældre blev skilt fra ca. 4,5 år siden. Næsten lige siden har jeg ikke brudt mig om at være hos min far. I starten var det fordi vi kom rigtig meget op at skændes og han blev tit sur på mig.

Fra 1 1/2 års tid siden flyttede min fars kæreste ind. Jeg følte at min far glemte lidt mig og min bror, og det kun var hende der betød noget. Dreng startede med at jeg var 8 dage hos min mor og 5 hos min far, men med tiden er det blevet mindre og mindre hos min far, og nu er jeg kun ved min far hver anden weekend.

Men alligevel tager det så meget af min tid og jeg føler ikke at jeg har en sammenhægende hverdag når jeg heletiden nedtæller dagene til at jeg skal ned til min far.

Der er meget forskelligt ved min mor og min far. Hos min mor er vi meget mere sammen, vi snakker om alting, ikke kun de praktiske ting som man er nød til at snakke om (hvilket stortset er det eneste jeg snakker med min far om) og vi er generelt bare meget mere tætte. Så snart jeg kommer ned til min far går jeg ned på min værelse og er næsten bare der hele weekenden. Min far kommer ned og siger hej og så går han igen, og så ligger jeg bare på min værelse uden at snakke med nogen, så jeg føler mig utroligt ensom.

Han har ikke længere nogen indflydelse på mit liv og ved ikke hvem jeg er venner med, hvad jeg laver i min fritid eller noget som helst om mit liv. Det virker også som om at han er meget ligeglad. Når jeg prøver at fortælle ham noget svare han meget tørt og virker som om ham ikke rigtig gider at hører noget om mit liv.

Jeg er også rigtig utryg ved ham, ikke fordi at han nogensinde har seksuelt krænket mig på den måde, men jeg har det bare meget utrygt i hans selvskab.

Derudover har jeg det rigtig dårligt med hans kæreste. Det er ikke fordi vi har et tydeligt problem og jeg tror heller ikke at hun selv opfatter det. Jeg føler bare at hun er meget bedrevidende og tror at hun altid har ret i alting. Hvis hun har en holdning kan hun slet ikke lytte til andres og tænker kun på hendes egen. Hun tror også at hun ved alt om hvad folk tænker og føler, selvom hun aldrig har ret. Jeg har det som om at når jeg er sammen med min far og hans side af familien skal jeg bare sidde og være høflig, og kan ikke rigtig snakke frit og trygt med dem.

Jeg har snakket med min mor om det hundrede vis af gange, men hun siger altid at det er vigtigt at holde kontakten til begge forældre, og at min far ville blive rigtig ked af, hvis jeg sagde at jeg ville bo fast ved min mor. Jeg føler at jeg har prøvet alt for at overbevise hende om at det er bedst, for nu har det jo stået på i over næsten 4 år og det er ikke blevet bedre.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Jeg kan virkelig godt forstå, hvilke tanker du har omkring din far og hans nye kæreste. Som du skriver så tydeligt og klart, så er det svært for dig at have en sammenhængende hverdag, fordi du går og tæller ned til at være hos din far, selvom du nu kun er hos ham hver anden weekend.

Jeg synes, at det er smadder modigt og en kæmpe styrke hos dig, at du både har talt rigtig meget med din mor om jeres forhold, men også at du skriver til os nu.

Så vil jeg prøve, så godt jeg kan, at komme med mine tanker og råd til, hvad du kan gøre nu.

Det vigtigste af alt er, at du føler dig tryg. Du har ret til at føle dig tryg og blive behandlet med respekt af dine forældre. Du skriver, at du er utryg hos din far, og at forholdet til hans kæreste heller ikke er godt. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at være i.

Vi taler med rigtig mange børn og unge her på brevkassen, men også på telefonen, som fortæller de samme ting som dig. Fordi din far har fået en ny kæreste, er det jo ikke ensbetydende med, at du skal være glad for hende, fordi han er det.

Jeg tænker også, at det er utrygt fordi hun er en ny person for dig, og fordi din far måske ikke viser så meget interesse for dig som tidligere. Jeg kan godt forstå, at du derfor ikke har den store lyst til at skulle være sammen med ham.

Selvom man ikke er udsat for noget som overgreb eller fysisk vold eller lignende, så kan man sagtens føle sig utryg ved en forælder. Som du beskriver, så virker han ligeglad, og det gør jo at I bevæger jer væk fra hinanden.

Det er godt, at du taler med din mor om det. Jeg kan godt se meningen med at det er godt, som din mor siger, at du har kontakt til din far. Men det skal også være en god og tryg kontakt.

Jeg tænker, at der kan findes mange andre løsninger, end at du er hos din far hver anden weekend. Måske er det bedre i en periode, at I ses en gang om ugen og laver noget sammen. Så behøver du ikke sove hos din far, og det kan måske være nemmere at snakke sammen, hvis I går en tur i skoven, tager på en hyggelig café eller til noget sport sammen.

Det kan også være, det ville være rart for dig, at du var hos din far hver tredje weekend – eller noget helt andet. Det er kun forslag, og du kan bedst føle, hvad der er en god løsning for dig, hvis du og dine forældre prøver noget af sammen. Giver det mening?

Måske du kunne have mod på at skrive et brev til din mor, hvor du foreslår, at du kan se din far på andre måde fx ligesom de her forslag?

Det kan også være, du bare kan foreslå hende det uden at skrive et brev, men det kan være nemmere at argumentere for en anden ordning i et brev. For så har du tid til at sætte dig ned og tænke, inden du skriver. I brevet kan du fortælle hende, at du føler dig utryg hos din far og virkelig har behov for, at der sker noget andet lige nu.

Hvis I på den måde stille og roligt kan prøve nogle andre ordninger af, ville det måske være det bedste for dig. Men hvis du slet ikke synes, det lyder som et godt første skridt, vil jeg gerne fortælle dig om din initiativret.

Du har noget, som hedder initiativret. Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde sammen med dine forældre, fordi du ikke synes, at ordningen fungerer lige nu.

Før mødet kan du tale med Familieretshuset om, hvordan du har det. De ved en masse om at være ramt af skilsmisse, og de har talt med virkelig mange andre børn og unge, der har haft det svært med enten deres mor eller far.

Du kan ringe helt anonymt til Familieretshusets Skilsmissetelefon for børn her: Børnenes Skilsmissetelefon

Så vil en god voksen fortælle dig mere om, hvordan du kan bruge din initiativret og blive hørt. For du har ret til at blive hørt, og det er vigtigt, du fortæller dem, at du ikke er tryg hos din far.

Hvis du bestemmer dig for, at du har lyst til det, så kan det være, du på et tidspunkt skal til møde i Familieretshuset. Så kan du få en bisdder med fra Børns Vilkår.

En bisidder er en voksen, der kan lytte til dig og hjælpe med at sætte ord på dine tanker og ønsker i mødet med Familieretshuset. Bisidderen er din voksen og ved en masse om dine rettigheder. Du kan se en video med en bisidder her: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Jeg vil lige fortælle dig, at hvis du gerne vil have en bisidder, så skal du fortælle os dit navn, adresse og telefonnummer. Det betyder, at du ikke er anonym.

Men du kan altid ringe til os på 116 111. Helt anonymt. Så kan vi sammen finde en løsning omkring din situation, og du kan høre lidt mere om bisidderne. Det kan også være godt at ringe til os først uanset hvad for at tale lidt om din situation og tanker.

Jeg håber, du får talt lidt med din mor om det hele. Jeg ved, du har talt med hende før, men nogle gange skal de voksne råbes op på flere forskellige måder, før de forstår, at det faktisk er rigtig vigtigt.

Jeg sender dig et stort knus.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Skilsmisse

Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle min mor at jeg gerne vil flytte ind hos min far

Flere breve om Skilsmisse

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Læs mere her

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil nu