har jeg angst? Eller hvad gør jeg?

Kære 13 årige pige

Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev, ser jeg, at din hverdag er hård for dig. Det er hårdt  for dig, at føle det kropslige ubehag, du fortæller om.

Det er klart, at du bliver forvirret, og ikke kan finde hoved og hale i nogen ting, når din krop opfører sig, som den gør. Din krop viser dig, at du har det rigtig ubehageligt i den situation, du er i.

Jeg synes, det er så klogt, at du forsøger at tale med dine forældre om, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, du kan opgive lidt, når du ikke kan få dem til at lytte. Du har noget meget vigtigt, du vil tale med dem om, og du har været modig og forsøgt at få dem til at lytte.

Jeg tror, du skal have hjælp til at få dine forældre til at lytte til, hvad du fortæller. Forældre kan godt være lidt bange for, at deres barn ikke har det helt godt, og så kan de sige: “Det skal nok gå” eller,  “det er helt normalt”. De behøver også hjælp – til at kunne lytte.

Har du mon talt med en lærer henne på skolen, om hvordan du har det? Kunne du have mod til at prøve at sige det til en af dine lærere? Du kan prøve at tænke på, om der er en lærer, du er glad for og stoler på, som du kunne tale med. Det behøver ikke være din klasselærer. Lærerne i skolen har pligt til at høre på og hjælpe elever, der ikke har det godt.

Læreren skal bagefter hjælpe dig til en samtale med dine forældre.

En måde mere, at blive klogere på (udover samtale med lærer/forældre), kan være at gå til din egen læge sammen med dine forældre, hvor du kan fortælle, hvordan du har det, imens både dine forældre og din læge hører, hvad du fortæller.

Du har brug for og ret til at få den hjælp, du behøver, både fra lærerne i skolen og fra dine forældre

Når du skal tale med de voksne, vil det være en god idé, som hjælp til dig, at tage både dit brev med, som beskriver så fint, hvordan du har det – og måske også mit svar til dig.

Du kan simpelthen vælge bare at læse det op, eller lade dem selv læse det.

Du kan også prøve at kontakte din kommune, hvor de har en gratis rådgivning for børn og unge. Klik på Her og linket, der kommer frem, for at læse lidt mere om, hvad det er.

Du er meget velkommen til at ringe til børnetelefonen på tlf. 116111. og bede dem hjælpe dig med at ringe til din kommune – for at få hjælp til at blive hørt. Du kan tale med den voksne rådgiver om alt det, du har skrevet her i brevet. Rådgiveren er rigtig god til at lytte og spørge.

Jeg kan forstå, at du i lang tid, de sidste 4 år, har haft det svært med at være sammen med mange, svært ved at sige noget foran andre, og når du får al opmærksomheden.  Du fortæller, at du har googlet, hvad der kunne være galt, og har prøvet 10 forskellige test, der alle har et forslag til, hvad der kan være på spil.

Jeg tror, du kan blive ekstra forvirret af at sidde og søge efter svar selv, for der er så mange ting, der ligner hinanden og kan være grund til de samme problemer.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til at få den hjælp, du har brug for.

Kærlig hilsen Børnetelefonen