Kære pige
Tak for dit brev. Det er virkelig flot og godt af dig at skrive herind. I perioder, hvor man ikke har det så godt, kan ens tanker skræmme en. Nogen kan opleve at blive helt overraskede over, at de kan have sådan nogle tanker og det kan også være med til at ændre ens selvbillede. Gad vide, om det er sådan du oplever det eller helt anderledes?
Vi kan alle have brug for at få lettet hjertet og det er også vigtigt at tale med andre, når man har det svært. Det er derfor så godt, at du skriver herind om hjælp og dette brev vil også omhandle, hvordan du kan få talt med andre om, hvordan du har det, så du kan få den rette hjælp.
Jeg synes det er rigtig flot, at du reagerer på dine tanker om at skulle gøre en ende på det hele og at du stopper op og går imod de negative tanker – sådan! Din situation kan blive anderledes og jeg får en fornemmelse af viljestyrke og selvbevidsthed, når jeg læser dit brev.
En mulighed er, at du taler med dine forældre om, hvordan du har det – både med dig selv, skolen og mad. Det kan både være rart at have nogen, som kender til, hvordan man har det og kan støtte en. Samtidig vil du kunne tale med dem om, hvilken hjælp der er bedst for dig. For nogen kan det være en hjælp at tænke over, hvad man gerne vil sige på forhånd og overveje, hvornår det er et godt tidspunkt at tale sammen. Hvordan vil du have det med at tale med dine forældre?
Du skriver, at du ikke har lyst til at deltage i det sociale eller gå til fester, da du ikke kan spise foran andre og tænker på kalorieindtag. Gad vide, om der er nogen, der kender til din situation? Nogle gange kan det at kontrollere ens madindtag give en fornemmelse af kontrol. Men det er ikke en langsigtet måde at have kontrol på og kroppen har brug for mad for at kunne fungere. Derfor tænker jeg, at det er meget vigtigt, at du får talt med nogen om det.
En mulighed er, at du kontakter egen læge for at fortælle om, hvordan du har det, at du nogle gange tænker på, at du vil væk herfra og hvordan du har det med mad. Det kan for mange være ret svært at skulle sætte ord på, hvordan man har det – også overfor ens læge. Men en læge kender til at have det som du og skal kunne hjælpe dig. Hvis du finder det svært at skulle sige til din læge, er en mulighed også, at du skriver det hele ned og viser det i et brev. Hvilken måde vil være bedst og hvornår kan du mon få en tid hos din læge?
Du skriver, at du bliver stresset over skolen, eksaminer og har oplevet angstanfald. Jeg har talt med andre, som har oplevet nervøsitet forbundet til skolen - det kan for eksempel være tanker om, hvad andre mon tænker, om man gør noget dumt eller en nervøsitet for ikke at kunne leve op til egne forventninger. Gad vide, hvilke tanker der går igennem dig, når du oplever at blive stresset over skolen? Jeg tænker, at det er godt, hvis du får talt med den lærer du er mest tryg ved eller en studievejleder. De vil kunne hjælpe dig og guide dig i, hvad der kan gøres. Det kan også være, at I kan lave bestemte aftaler, som kan hjælpe dig med at få det bedre med skolen og eksaminer. Hvem vil være bedst at tale med og hvornår kan det lade sig gøre?
I dit brev skriver du, at du ikke kan lide dig selv – gad vide, hvornår du startede med at få det sådan med dig selv? Jeg har talt med flere, som er mere kritiske overfor sig selv og hurtigere føler, at de fejler end andre. Der kan være så mange forventninger forbundet med, hvordan man ’skal’ være og det kan være svært at leve op til. Sådan tror jeg faktisk, at mange unge har det. Gad vide, om du kan genkende det? Det er vigtigt at lytte til sig selv og finde frem til sine egne realistiske mål. Det kan være godt at huske på, at man kan komme ud af mange snoede stier på sin vej og samtidig ende, som man ønsker. Vi er alle forskellige og vi skal finde vores egen måde at være på. Giver det mon mening? I den forbindelse tænker jeg, at det er vigtigt at gøre ting, som man holder af, når man har det lidt svært. Hvilke ting kan du godt lide at lave?
Det er vildt flot og modigt at du har skrevet herind – det viser også, at du har modet til at få hjælp. Det er vigtigt du ikke går alene med dine tanker og følelser, men får hjælp til at få det bedre. Håber derfor du måske vil starte med at få en snak med din læge, vær åben omkring alt det du har fortalt mig, vis gerne lægen dit brev til os og mit svar. Så får lægen et godt udgangspunkt for at fornemme hvad der fylder. Måske lægen også vælger at henvise dig til en psykolog, som er god til at lytte og hjælpe dig til at ændre dine tankemønstre og støtte dig i at se alle dine styrker og værdier. Det er helt ok, at have brug for hjælp, det er der rigtig mange der får i løbet af livet, men det er ikke alle der er lige så seje som dig, at række ud efter den.
Du er meget velkommen til at ringe eller chatte med BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale videre om det. Nummeret er 116 111 og du vil være anonym.
Ønsker dig alt det bedste og sender et stort kram fra BørneTelefonen.
