Kære pige.
Tak for dit brev. Hvor er det stærkt, at du har modet til at skrive herind, selvom du føler, at alle svigter dig. Det er super godt, at du ikke har givet op, og jeg vil gøre alt jeg kan, for at du kan få en idé om, hvad du har af muligheder nu.
Det første jeg tænker på er, om du mon har talt med din sagsbehandler om det opholdssted, som du er på? Mon du har fortalt ham/hende, hvad det er du ikke kan lide ved stedet, og hvorfor det ikke føles som det rigtige sted for dig? Det kan måske være svært selv at få overblik over, hvad det egentlig er der gør, at du ikke kan lide og være der, og derfor tænker jeg, om der mon er en eller anden du kan tale med det om?
Måske er der bare én pædagog på stedet, som du godt kan lide, og som du føler du kan snakke nogenlunde med? Måske den pædagog så ville kunne hjælpe dig til, hvad opholdsstedet og dig kan gøre, så det bliver bedre for dig at være der? Hvis du ikke føler, at du kan tale med nogen om det, så er der også en rådgivning, der hedder De 4 årstider, som er en rådgivning til børn og unge der er anbragt uden for hjemmet, og som f.eks. oplever problemer, der hvor de er. Måske kender du allerede til det, men hvis ikke, kunne det måske være en hjælp til, at få mere overblik over, hvad du mon kan gøre når du ikke er glad for dit opholdssted.
Derudover så tænker jeg, om du mon stadig taler med din gamle ven, som du nævner i dit brev? Det lyder som en person, som ikke svigter dig, mon det er rigtig forstået? Måske du kunne tale med ham/hende om, hvad du kan gøre, for at din situation bliver mere overskuelig?
Det er helt forståeligt, at du ikke føler, at sygehuset vil høre på dig, når de hele tiden sender dig hjem, uden du føler at du får det bedre, men du må ikke give op, for du har krav på at blive hjulpet. Og selvom sygehuset før har sendt dig hjem, så har du altid ret til, at kontakte psykiatrisk skadestue, når du får det rigtig dårligt. Det skal du gøre uden at tøve! Måske din ven også kan hjælpe dig med det, hvis behovet opstår igen?
Jeg bliver også nysgerrig på, hvad du mon mere har fået at vide på hospitalet, for jeg tænker nemlig, at hvis de sender dig hjem, fordi de mener det er en længere proces, så må det være fordi du skal have noget andet hjælp? Mon de har sagt noget om det? Måske det er noget du kan undersøge? Og jeg tænker om der mon er en pædagog på dit opholdssted, som du stoler på, som kan hjælpe dig til at få det undersøgt? Du har ret til at få hjælp, og med de forskellige svigt du har med i bagagen, er det fuldt forståeligt, at du har brug for ekstra hjælp udefra til at få bearbejdet det.
Derudover så tænker jeg også på, om du mon kender til psykiatrifonden? De kan nemlig tilbyde gratis og anonym rådgivning til mennesker med psykiske problemer. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke anser dig som syg, men som en der på baggrund af overgreb, mishandling og svigt tidligere har fået psykiske udfordringer. Udfordringer som ikke skal ties ihjel, men som der tværtimod skal åbnes op for med hjælp fra professionelle! Til det vil jeg tilføje, at du også kan læse lidt om senfølger efter seksuelle overgreb. Socialstyrelsen har nemlig oprettet særlige centre rundt om i landet, som også rådgiver om noget af det, du står i. Du kan læse mere her.
Jeg håber mit brev og mine forslag kan hjælpe dig til, at få mere overblik over det hele, så du kan få det bedre. Husk du altid er velkommen til at kontakte os igen på enten chat, SMS eller tlf. 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
