Brev

Snus

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit meget ærlige brev. Hvor lyder det bare dejligt med så godt et venindeskab, I har. Jeg forstår godt, at du også gerne vil prøve snus, når din veninde gør det. Der er mange unge, der får en følelse af fællesskab, når de gør det samme som deres veninder. Men det er jo også vigtigt, at man kan være veninder, uden at man skal gøre de samme ting. Det håber jeg da, at der er plads til i jeres venskab.

Supersejt, at du har mærket efter på dig selv og været opmærksom på dit tandkød.

Jeg fornemmer, at du har styrken til at sige nej tak næste gang, du bliver tilbudt snus. Det er en start til at stoppe med snus. Selvom jeg godt ved, at det er svært i starten.

Du kunne måske tage et stykke tyggegummi, når de andre tog snus eller et stykke lækket slik. Måske lyder det fjollet, men det kan være godt i en periode at sætte putte noget i munden i stedet for snus.

Du har ret i, at snus laver tandkødsskader, præcis som du beskriver. Så jeg vil forslå dig, at du går til din skoletandlæge og får den helt rigtige vejledning, som passer lige præcis til din mund.

Jeg ved godt, at det måske kan være lidt svært. Måske kan det hjælpe, hvis jeg siger, at tandlægen er vant til at vejlede unge i, hvad de skal gøre ved ryge og snus skader i munden.

Jeg vil foreslå dig at kigge https://netstof.dk/. Der kan du både få vejledning omkring snus fra eksperter på feltet samt skrive med andre unge om snus – måske kunne det være rart at høre om andres erfaringer, som har stået i samme situation selv?

Håber, du holder fast i dit mod til hjælp. Du kan blive en god rollemodel for andre unge – det har jeg stor respekt for. Der skulle være mange flere af din type.

Har du brug for lidt mere snak, kan du ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste hilser fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

På netstof.dk kan du få information og rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.

Læs mere

Hope Ung

Rådgivning, film og spil for børn og unge, som har en mor eller far, der drikker for meget.

Læs mere

KABS

Gratis og anonym misbrugsbehandling til dig, der har et misbrug af hash og feststoffer.

Læs mere
Chat
Chat