Psykose – Hjælp

Kære dreng på 13,

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er rart, konstant at gå med en mærkelig følelse i kroppen og ikke føle dig som dig selv. Du beskriver det som en psykose og mistænker selv, at det måske kan hænge sammen med, at du for cirka et år siden endte i noget med stoffer. Jeg synes, det er super sejt, at du selv er kommet ud af det. Det er ikke altid helt let og især ikke, hvis man er en del af omgangskreds, hvor det betragtes som helt normalt. Jeg får et indtryk af, at du er en rigtig fornuftig dreng med en stor viljestyrke og indblik i dit selv.

Du skriver, at det er svært at beskrive præcist hvad det er, at du føler, men at det fylder mere og mere og du har brug for hjælp – måske af en psykisk art. Det tænker jeg egentlig også kunne være rigtig godt for dig. For kom du i kontakt med den rigtige professionelle, så kunne han eller hun nok hjælpe dig nærmere, hvad det er, der gør, at du har det sådan her – og selvfølgelig også hjælpe dig til at få styr på det og blive dig selv igen. Jeg er ikke sikker på, at man vil betegne din tilstand som en psykose. Man definerer nemlig det at være i en psykose som en tilstand hvor, at man har svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Du er helt klar over, at der er noget, der ikke er, som det skal være –  i virkeligheden skal den hjælp og støtte nok findes samme sted.

Jeg er glad for at læse, at du har haft snakket med dine forældre om dine tanker – og, at de rent faktisk har forsøgt at handle på din bekymring ved at tage dig med til lægen. Det er super ærgerligt, at det ikke var en læge, der kunne hjælpe dig for jeg tænker egentlig, at din læge skal hjælpe dig videre til specialister på det område, som du har brug for. Jeg tror, at du kan have ret i, at dine forældre og egentlig også lægen ikke har forstået alvoren af dit problem.

Derfor kan det være en idé at snakke med dine forældre igen? Nu ved jeg jo ikke hvordan, at du har gjort det første gang. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at I har god tid og ro, så du kan få lov at fortælle alt om dine tanker og bekymringer – så de kommer til at forstå, at det her faktisk er noget, der fylder mere og mere hos dig. Du kunne også overveje at vise dem dit brev og mit svar som en indledning, så de ligesom er forberedt på, at der kommer noget, som du virkelig har brug for deres hjælp og støtte til. Jeg er i hvert fald ikke tvivl, når jeg har læst dit brev, om, at det her er noget, der virkelig fylder hos dig og som du på sejeste vis rækker ud efter at få hjælp til.

Så kunne de måske også efterfølgende tage med dig til lægen igen og sikre, at lægen hun kommer til at forstå, at der er behov for, at du blive henvist videre til en specialist, så du kan få den helt rigtige hjælp. Hvad tænker du mon om det – kunne det være en mulighed? Måske kan det også hjælpe er kigge på netstof og deres rådgivning:  http://netstof.dk/raadgivning - måske kan de vejlede dig mere konkret?

Jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation og jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre. Du skal vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen på BørneTelefonen 116 111.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen