Hashmisbrug?

Hej BB.
Jeg er en 16 årig pige, som har et ret stort problem – eller jeg har ikke.. min veninde har. Hun er her i år startet på efterskole (som 10. klasse) Hun har fundet en rigtig sød pige, som hun bare klinger rigtig godt med. Der er bare dét.. at hende pigen hun er sammen med (Vi kalder hende L) ryger rigtig meget hash!

Min veninde har førhen røget en del hash, til fester osv. Men det stoppede ret hurtigt. Når hun er hjemme i weekenderne snakker hun bare ikke om andet end L, og hvor skæve de var i ugerne osv. De ryger stortset hver dag nu! Jeg har snakket med en fællesveninde, vi har – hun har det på samme måde som mig; vi kan begge se at hun er anderledes, at hun ikke snakker om andet, og nærmest “praler” af hvor meget hun ryger.

Vores fællesveninde og jeg er blevet enige om at vi bliver nødt til at snakke med hende om det. Vi kan bare ikke finde ud af hvordan vi skal håndtere det, og hvordan vi skal sige det på en pæn måde, at hun er i gang med noget helt forkert. Der er bare mange ting bag ved denne her veninde, som ryger hash. Hun har det rigtig dårligt derhjemme, og hendes storebror har haft et stofmisbrug (hvilket gør at jeg SLET ikke forstår hvorfor hun bliver ved, når hun hele tiden er ked af de ting han laver)

Hendes mor forstår hende ikke, og hendes far har et alkoholproblem. Jeg er næsten sikker på at det har noget at gøre med hendes familie, at hun derfor ryger så meget som hun gør. Det gør mig bare bekymret, fordi jeg ved hvordan hun er – og hun plejer ikke at være sådan. Så jeg tvivler lidt på om L har en dårlig effekt på hende? Eller om det er fordi hun gerne vil være en del af fællesskabet på efterskolen, i de tider hvor de ryger, eller er det egentlig bare fordi hun gerne vil være glad, og glemme alting? Tingene hænger jo meget godt sammen osv.

Jeg har mange gange overvejet kraftigt at sige det til hendes mor, men i hendes familie, snakker de ikke rigtig om følelser, og om hvordan de har det. De siger aldrig undskyld, og de siger ikke hvis en anden har trådt dem over tærene. Det gør det også bare svært, for hende…

MEN MEN MEN .. hun brokker sig konstant over hvordan hendes familie er, og hvordan de reagerer overfor hende osv. Jeg har tit forklaret hende hvordan hun burde reagere, og hvad hun burde sige, i stedet for bare at gøre som hun gør nu (hendes våben er at græde) for det kommer hun ingen veje med. Jeg ved at jeg ikke er den eneste som kommer med råd til hvordan hun skal håndtere tingene derhjemme.

Men hun vil slet ikke lytte, eller jo det vil hun jo gerne, men hun gør aldrig som folk råder hende til – i stedet lyver hun og siger at hun prøvede, men at det ikke faldt i god jord. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, og hvordan jeg skal håndtere det. Jeg kan bare mærke at det her er starten på noget værre l*rt, også fordi at hendes nye veninde, L tager “rigtige stoffer” – min veninde er svag, og hun ville bukke under, og bare tage imod det, hvis hun blev tilbudt det. Det ved jeg hun ville, fordi hun ikke er en som siger fra. Hun følger bare med strømmen.

Hilsen den bekymrede veninde.