Jeg fortryder

Hej 16 årig pige

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke er helt tryg ved, at du kan havne i situationer, hvor du ikke kan huske, hvad du har foretaget dig. Det kan være en ubehagelig oplevelse, at du “mister” hukommelsen om konkrete situationer.

Mange unge har som dig en periode hvor de eksperimentere lidt med alkoholindtagelsen, før de finder frem til den rette mængde for dem.

Uanset om du er påvirket af alkohol eller ej, skal ingen gøre noget ved dig, som du ikke ønsker. Et nej er et nej, lige meget hvor spagt det kommer. Fyren du taler om, burde have forstået dit nej tak. Det er slet ikke i orden, at han bare fortsatte og fik presset dig til, at gøre ting som du ikke havde lyst til. Alle har ret til, at bestemme over sin egen krop og det skal andre lytte til, uanset om de syntes man selv har lagt op til noget.

Til din udtalelse: “Jeg prøver ikke at sige, at det er seksuel krænkelse” må jeg bare sige “JO, det er”…. og du prøvede da i den grad at sige fra og alligevel fortsatte han – og man kan aldrig selv være uden om det, uanset hvor meget du var med til, at starte det. Du har ret til at fortryde hvert øjeblik det skal være.

Det var så stærkt at du fik sendt ham ud og ringet efter din mor, så hun kunne hente dig. Fik du mon  talt med din mor om, hvad der var sket?

Det er så ærgerligt, at mange, som du, er pinlige over oplevelsen – der er overhovedet ikke noget at være pinlig over, tværtimod burde det være fyren som var pinligt over situationen. En af måderne at få brudt “pinligheden” på, er ved at fortælle åbent om det. Hvilket du har gjort, det er mega sejt- bare der var flere som ville gøre det!

Du skriver ikke noget om, hvorvidt du har svaret på hans skriverier. Mit forslag er, at du enten slet ikke svarer eller at du skriver direkte, at du føler dig forulempet og tvunget til noget du ikke havde lyst til.

Hvis vi skal forholde os til loven, er det forbudt at have sex med nogen, som ikke giver deres sammentykke – og du kan faktisk melde ham til politiet.

Selvfølgelig kan du ikke glemme oplevelsen, det er totalt grænseoverskridende at blive tvunget til noget, som du ikke har lyst til. Det kan skabe mange forskellige følelser og tanker, som du skal have bearbejdet – du skal tale med nogle voksne, og gerne nogen, som ved hvad de taler om. Det kan være din læge eller en psykolog. Du kan også kontakte Center for voldtægtsofre  – de kan være gode at tale med.

Det skal siges, at meget jo kan være ændret i disse coronatider.

Jeg vil foreslå, at du taler med dine forældre og fortæller dem, at du har brug for deres hjælp og støtte til at bearbejde din oplevelse. Så må I samtidig beslutte om I vil anmelde det til politiet, ringe til hans forældre eller glemme det.

For nogen er det også hjælpsomt at skrive dagbog. Skriv alle dine tanker og følelser ned i en bog. Alene det, at du skriver det ned gør en forskel. Samtidig kan du holde lidt fast i dig selv, og sidst men ikke mindst kan du følge din bearbejdelse og din udvikling.

Du er også velkommen til, at ringe ind til Børnetelefonen 116 111, og tale med en af vores dygtige rådgivere. Her kan I tale det hele igennem og sammen finde en god måde, at fortælle det til dine forældre.

Jeg håber, at du får nogle gode snakke og får landet hele oplevelsen et sted som er hjælpsomt for dig.

De varmeste hilsner fra Børnetelefonen