Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min historie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Din historie, fik mig til at tænke på, at du har et stort mod, når du fortæller om alle de ting, du og dine søskende har været gennem - og de ting du kæmper med nu. Du spørger om, hvad du dog skal gøre? Jeg håber mit svar kan hjælpe dig, så du får nogle ideer til, hvad du kan gøre og hvad der skal voksen hjælp til.

Jeg kan godt forstå, at det er svært at lave noget i skolen med alle de tanker, der kører rundt. De fylder meget og derfor er det vigtigt, at der også er nogle voksne som hjælpe med, at der sker nogle gode ændringer i dit og din families liv. Så du kan få færre bekymringer og mere tid til leg og skole.

Mon din skole ved, at du har mange bekymringer og kan du tale med dem om det? Det vil være godt, at de ved hvordan du går og har det, så de kan passe på dig og hjælpe dig.

Du lyder til at være en stærk pige, når du tør sige fra overfor det, du ikke synes er ok – fx din farmors opførsel og din papfar. Jeg kan forestille mig, at det har været nogle svære beslutninger, du har taget. Det fortæller mig, at du er en pige, der kan mærke når det ikke føles ok for dig og du gør dit bedste for at det skal blive godt. Den styrke og mod kan hjælpe dig i dit liv.

  

Jeg kan godt forstå, at du savner din far. Selvom der nogle ting, han har gjort som er forkerte, så savner du de gode ting ved din far. Hvis du gerne vil i kontakt med ham, så kan det måske være en ide at skrive breve til ham og sende det med posten. I brevene til ham, kan du skrive de ting, som du har brug for at han ved, du går og tænker på. Det er ikke sikkert han svarer, men du kan skrive de ting, du har brug for at dele med ham. Det håber jeg vil hjælpe lidt på savnet

 

Du fortæller, at din mor arbejder meget på at få din storebror. Ved du, hvordan hun gør det?  Det kan du måske også spørge din mor om? Måske kan hun ringe til vores ForældreTelefon på 35555557, og få hjælp til, hvad hun kan gøre?

Der er sket mange ting i dit og dine søskendes liv, som ikke er ok og overfor børn - både fra din papfar, mor og fars side, det fornemmer jeg også, at du ved, når du vælger at skrive de ting i din historie

Mon du har snakket med andre voksne om alle de ting der er sket i dit liv? Det kan være voksne fra skolen eller fra kommunen...? Så der er nogen, som ved,  at du er blevet slået af din papfar og de andre ting, du har været udsat for? Jeg håber, du vil snakke med en lærer, pædagog eller andre voksne, som passer på dig. 

Nogle af lærerne har måske lagt mærke til, at du er ked af det og ikke får lavet noget i skolen. Mon du fortæller dem hvorfor du er ked af det, og de andre ting som er sket?  Ellers tænk over, hvem du vil snakke med eller skrive det til, så du og din familie kan få hjælp. Måske kan du vise dit og mit brev til en voksen på skolen eller sfo'en, så de kan hjælpe med, at det bliver bedre for dig og din familie.

 

Jeg håber, at du vil ringe ind til os på BørneTelefonen på 116111, så vi kan snakke mere med dig om, hvordan du har det og det vi kan hjælpe med. Vi har åbent alle dage fra kl 11 - 23.  

Måske har du brug for en voksen fra BørneTelefonen, hjælper dig med at snakke med kommunen om, at du gerne vil se din far og storebror igen eller om de andre ting der er sket med dig. Det kalder vi en bisidder, og det kan du læse mere om her

 

Jeg håber, at du har fået nogle ideer, som du kan bruge til noget. Det er så modigt, at du har skrevet brevet og på den måde gør noget for at ændre på tingene. 

Mange tanker og knus fra BørneTelefonen
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat