Brev

problemer med lillebror

kære voksen der læsker dette jeg har nogle problemer med min lillebror på 10 år når jeg siger han skal gå ud af mig værelse bliver han bare sur og siger grimme ting til mig som fx. fuck dig din fede luder osv. det er ret irriterende og nogle gange diger han også bare grimme ting til mig og min mor jeg føler det bliver meget værre for hver dag der går både min mor og lillebror har ADD og min mor har hjerte problemer og det er meget svært for mig at holde det ud kan snart ikke mere hjælp

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige

Hvor er det godt du skriver til os jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at din lillebror taler grimt til dig om din mor derhjemme.

Det er aldrig rart når nogen snakker grimt til en. Selv om man kan komme op og skændes i en familie, så bør det jo ikke være noget, der sker hele tiden.

Har du prøvet at snakke med din mor omkring hvordan du har det? Det er et godt sted at starte. Måske lægger hun ikke mærke til det på samme måde som dig og ved ikke hvor meget, det går dig på.

Selv om din bror har ADD så skal han jo stadig tale ordentligt til dig. Du har ligesom alle andre børn ret til at have det godt derhjemme.

Hvis du vil snakke med en anden ind din mor omkring det, kan du prøve din lærer eller pædagog. Han/Hun skal hjælpe dig, også selv om det handler om noget, der foregår derhjemme. Han/Hun kan hjælpe med hvordan du kan få sagt det til din mor, og hvad der kan gøres for, at du kan få det godt derhjemme.

Jeg synes også du skal overveje at snakke med din lærer eller en anden voksen om, hvordan du har det med din mors hjerte problemer.

Det kan være rigtig svært at gå og vide ens forældre ikke har det helt godt. Det er ikke noget du selv skal gå med og det kan være rigtig godt at have en voksen, man kan snakke med om den slags.

Hvis din bror også kender til din mors hjerte problemer, kan det jo have noget at gøre med hans dårlig opførsel (Nogle gange kan det være meget svært at håndtere sygdom i familien, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre med sine følelser –  og så kan ens tristhed blive til vrede) Det gør det selvfølgelig ikke okay.

Hvis du har svært ved at snakke med en voksen, kan vores guide måske hjælpe dig her

Jeg håber, mit svar har kunne hjælpe dig. Husk på at selv om det er hårdt lige nu, så er der altid nogen der ude, der er klar til at hjælp dig, hvis du spørger om det. Du har ret til at have det godt og ikke blive kaldt grimme ting lige som alle andre har.

Brug det mod, du har vist mig ved at skrive her ind, og snak med en voksen omkring dig.

Du er altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til en voksen på BørneTelefonen på 116111 – her sidder en voksen klar til at lytte og hjælpe.

Tak for dit brev og jeg ønsker dig det bedste.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

 

 

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat