Min far ryger
Hej
Jeg er en pige på 13 år næsten 14 og min far ryger. Jeg er rigtig bekymret for ham hver dag. I forvejen er min far 64 år som er meget gammelt da jeg kun er 13. Og det gør det ikke bedre at han ryger. Han har røget hele sit liv. Jeg prøver at snakke med ham og min mor om det men jeg får intet ud af det. Min mor er 50 og hun har også røget. Hun stoppede helt med at ryge da hun var 40 eller noget i den retning og har ikke røget siden. Hun stoppede med at ryge på grund af mig og min storebror (15 år næsten 16).
Vi havde plaget hende om hun ikke godt ville stoppe i lang tid og til sidste gjorde hun det. Jeg ville ønske min far gjorde det samme. Han er i mine øjne verdens bedste far og jeg har ikke lyst til at miste ham. Jeg prøver hele tiden at snakke med ham og vise ham hvor ked af det jeg er. Jeg ved hvor meget han holder af mig så jeg tænkte at måske kunne det få ham til at stoppe med at ryge. Han virker meget sund og rask bortset lige fra en ting. Han hoster rigtig meget i mine øjne. Men han vil ikke indrømme at det har noget med rygning at gøre.
Udover det er han rigtig sund og rask. Ikke overvægtig og løber 4-5 gange om ugen og er i super god form. Han spise også sundt og varieret. Min mor siger at hun tror min fat godt kan tåle at ryge. Hun siger at nogen mennesker bare godt kan tåle at ryge hele deres liv uden at de fx bliver ramt af lungekræft eller noget andet. Er det rigtigt? Er det rigtigt at for nogen mennesker ligger det bare i deres gener om man kan tåle at ryge eller ej?
I forhold til gener er det nemlig meget blandet. Min farmor blev kun omkring 60 år og vi ved aldrig helt hvorfor hun døde så ungt. Men min farmors søster døde sidste år og var næsten 100 da hun døde. Hun havde også røget hele sit liv. Kan det være et tegn på at min far også godt kan tåle at ryge? Hvad synes i jeg burde gøre? Burde jeg overtale ham til at gå til lægen og få det tjekket ud? Hvad skal jeg gøre.
Fra 13 årig pige
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.